Særligt for institutioner

Arbejder du med børn, og vil du gerne bruge bibliotekets materialer i dit arbejde? Så har biblioteket nogle særlige ordninger og låneregler, der kommer dig til gode.
Hvad kan du bruge biblioteket til i dit arbejde med børn?
 
Bibliotekerne i Kalundborg Kommune vil gerne bidrage til dit arbejde med børn, hvad enten du er lærer i folkeskolen, dagplejere eller pædagog i en af kommunens børnehaver. Derfor har vi nogle tilbud, der gør det lidt lettere for dig at benytte dig af bibliotekets materialer i dit arbejde.
 
 
Lånerkort til skoler og institutioner
 
Hvis du er ansat på en skole eller institution i kommunen, kan du få et særligt lånerkort til professionel brug, der har en række fordele i forhold til almindelige private lånerkort.
Læs mere om vores særlige lånerkort til skoler og institutioner.
 
 
Depotordninger til dagplejere og børnehaver
 
Biblioteket bringer bøger ud hver 3. måned til dagplejere og børnehaver i kommunen. Vores børnebibliotekarer sammensætter bogkasser, såkaldte bogdepoter, ud fra pædagogiske principper, som I kan få glæde af. Læs mere om vores depotordninger til dagplere og børnehaver.