Kulturpakker til ældre

Vil du være med til at styrke fællesskaber og mindske ensomhed blandt ældre i Kalundborg Kommune? Så tag en ven under armen og kom til et af de mange spændende arrangementer, kulturpakken tilbyder.

Hvad er Kulturpakker for ældre?

Kulturpakker for ældre er et tilbud, om at seniorer inviterer en nabo, bekendt eller ven, der ikke er kulturbruger endnu med til et af pakkens arrangementer. Som deltager bestemmer man selv, om man er med til et eller flere arrangementer, og man behøver ikke at følges med den samme nabo/bekendte hver gang.  

Hvem står bag? 

Kulturpakker for ældre bliver til i et samarbejde mellem Kalundborg Biblioteker, Sundhed & Udvikling, Frivilligrådet og Ældrerådet i Kalundborg Kommune. Arrangementerne er for seniorer. Du finder arrangementerne i bibliotekets halvårlige katalog eller her på hjemmesiden. 

Find de aktuelle arrangementer her

Ønsker du at deltage? 

Da kulturpakkernes formål er, at introducere ældre borgere, der ikke er kulturbrugere i forvejen, til kulturtilbud, er hensigten, at billetten deles med en nabo eller bekendt. En billet gælder således for to personer, er gratis og bookes via hjemmesiden her eller personlig henvendelse til et af Kalundborg Biblioteker.   

Book din billet her. 

Vil du vide mere? 

Vil du videre mere om Kulturpakker for ældre, så skriv til aeldrekulturpakker@kalundborg.dk. Du kan også ringe til en af koordinatorerne

Stine Veisegaard, tlf. 2054 5461 

Ida Sofie Matzen, tlf. 6137 4847 

Britt Skytte, tlf. 5143 3611

Læs om Kulturpakker for ældre her.