""

Oplev koncerter og musikdokumentarer med tjenesten Stingray Qello

Af pnpe
31.03.20
Vores bibliotekar Bent anbefaler Stingray Qelleo til dig, der ikke kan få nok af koncerter og musikdokumentarer.

Kalundborg Bibloteker har adgang til en udbyder,  Stingray Qello, hvorfra man kan streame koncerter og musikdokumentarer indenfor rock, pop, jazz, klassisk,  opera m.m., når man har oprettet sig på siden  - og det er ganske gratis. 

Der var rigtig mange der sidste år og i vinter så filmen ”Bohemian Rhapsody”, der handler om sangeren og intertaineren Freddie Mercury fra rockgruppen Queen og som  tilstræber at gengive rockorkesterets, sangskriverens og vokalfænomenets liv og virke – på og uden for rampelyset. Samt ”Rocketman”, der er en musikalsk fejring af Elton Johns mest elskede sange, og historien om hvordan en genert dreng fra en lille by, blev en af de mest ikoniske figurer i rock & roll i vor tid. 

Hvis du ikke kan få nok om disse personligheder kan du opleve ”Queen” og Freddie Mercury og Elton John for fuld udblæsning i et par koncertoptagelser der kan streames på Stingray Qello.

Oplev Elton John m.fl. fra mAdison Square Garden i 2007:
Her er  Elton John i en koncertoptagelse fra Madison Square Garden i 2007 sammen med flere gæster såsom Robin Williams og et væld af hits fra hans karriere: https://qello.com/concert/Elton-60-Live-At-Madison-Square-Garden-4851 

Oplev Queen fra Webley Stadium i 1986:
Queen kan opleves her fra toppen  af deres karriere i en kæmpe koncertoptagelse fra Wembley Stadium i 1986: https://qello.com/concert/Live-at-Wembley-Stadium-4947 

Se dokumentaren om Queen ”A Night at The Opera”:
Er du stadig ikke mæt så er her et par dokumentarudsendelser om et par af deres store albums fra serien ”Classic Albums”. Dokumentaren om Queens internationale gennembruds lp ”A Night at The Opera”, hvorfra ”Bohemian Rhapsody” stammer, kan streames her: https://qello.com/concert/Classic-Albums-A-Night-at-the-Opera-4479 

Se dokumentaren om Elton John's ”Goodbye Yellow Brick Road”
Dokumentaren omkring tilblivelsen af Eltn John’s mesterværk ”Goodbye Yellow Brick Road”, der ud over titelmelodien  bl.a rummer ”Candle in the Wind” kan streames her: https://qello.com/concert/Classic-Albums-Goodbye-Yellow-Brick-Road-2331