Information om Coronavirus fra Kalundborg Biblioteker.

Af heze
12.03.20
Kalundborg Biblioteker holder lukket fra torsdag den 12. marts og indtil videre til og med d. 13. April. Find vores oftest stillede spørgsmål her.

Regeringen har onsdag aften den 11.3. holdt pressemøde i Statsministeriet. Der bliver taget en masse tiltag for at afbøde og forsinke udbredelsen af coronasmitte i Danmark. Det betyder blandt andet, at alle offentligt ansatte sendes hjem og offentlige kulturinstitutioner holder lukket.

Herunder har vi samlet de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med at vi holder lukket.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad sker der med mine lånte og reserverede materialer?
Vi tilskriver ikke gebyrer eller regninger på materialer, der har en afleveringsdato i lukkeperioden. Skulle du alligevel modtage en besked fra os, så se venligst bort fra den. 

Hvor mange dage har jeg til at aflevere mine materialer, når I åbner op? 
Når vi åbner igen, har du 7 dage til at aflevere dine materialer, inden der igen begynder at blive tilskrevet gebyrer.

Kan jeg fysisk aflevere mine bøger på biblioteket i perioden?
Du kan aflevere materialer i brevsprækken på Kalundborg, Høng, Gørlev og Ubby Bibliotek. Du skal dog være opmærksom på, at materialet først vil fremgå som afleveret i din lånerstatus, når bibliotekerne åbner igen. Men vi foretrækker, at du holder de lånte materialer hjemme og ikke afleverer dem i afleveringspostkasserne på bibliotekerne.

Hvad sker der med mine bøger på afhentningshylden?
De materialer der står på afhentningshylden vil kunne hentes op til 7 dage efter bibliotekerne åbner igen. 

Er jeres selvbetjeningsbibliotek stadig åbent?
Nej, desværre ikke.

Kan jeg stadig komme I kontakt med jer, hvis jeg har brug for det? 
Du kan kontakte bibliotekerne på tlf. 5953 5560 på hverdage mellem kl. 10 og 16 – Du har også mulighed for at skrive en e-mail til os på klbbibliotek@kalundborg.dk eller stille spørgsmål til os på vores Facebook side  LINK https://www.facebook.com/Kalundborg-Biblioteker-178169178929591/

Arrangementer – kan jeg få mine penge tilbage? 
Hvis du har købt dine billetter på www.kalundborgbib.dk vil dine billetter automatisk blive refunderet. Hvis du har købt dine billetter via kontantsalg eller kortbetaling på vores biblioteker, skal du kontakte os enten via mail klbbibliotek@kalundborgbib.dk eller på tlf. 5953 5560. 

Arrangementer – bliver de gentaget?
Vi prøver så vidt muligt at genbooke vores aflyste arrangementer.

Hvordan opretter jeg mig som låner?
Du opretter dig via dit personlige NemID via vores hjemmeside her 
Du er også velkommen til at ringe til os på tlf: 5953 5560 i tidsrummet hverdage kl. 10-16.

Børn og unge under 18 år - hvordan bliver jeg låner?
Ring til os på 5953 5560, hverdage kl. 10-16, så finder vi sammen ud af det.

Bliver dagpleje/institutionsdepoter og Biblioteket Kommer stadig leveret?
Nej, desværre ikke.

Hvad gør jeg, hvis jeg løber tør for læsestof?
Det kan vi ikke have. Heldigvis har vi nogle digitale muligheder.

  • eReolen kan du låne eBøger og lydbøger.
  • eReolen Global har du adgang til ebøger og lydbøger på andre sprog end dansk.
  • Derudover kan vi anbefale Filmstriben, hvis du mangler en god film, 
  • Pressreader til udenlandske aviser – hvis du f.eks. følger den amerikanske valgkamp tæt, og
  • RB digital, hvis du er til blade.
  • Derudover kan du finde alle bibliotekets digitale ressourcer her og holde dig opdateret på vores hjemmeside og Facebook, hvor vi løbende vil dele inspiration og information.

Følg den løbende udvikling på Kalundborg Bibliotekers hjemmeside og på FaceBook.

Opdateres løbende.