""

Danskernes yndlingscitat er fundet

Af pnpe
16.09.19
Næsten 30.000 har stemt, og med over halvdelen af stemmerne gik sejren til en klassiker af Lindgren.

”Nogle gange må man gøre ting, også selv om det er farligt. Ellers er man ikke et menneske, men bare en lille lort!”

Citatet er fra Brødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren, og med 63 % af stemmerne, er der ingen tvivl om, at det er hele Danmarks yndlingscitat.

Afstemningen er et led i kampagnen, der sætter fokus på læsning: Læs løs. Og det er et samarbejde mellem Danmarks Biblioteker og DR.

De 9 nominerede yndlingscitater var

  • Der er altid noget, man er god til, man skal bare finde ud af, hvad det er. - Gummi Tarzan, Ole Lund Kirkegård.
  • Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. - Den etiske fordring, K. E. Løgstrup.
  • Man skal ikke plage andre eller sætte livet til, og for øvrigt kan man gøre, hvad man vil. - Folk og røvere i Kardemomme By, Thorbjørn Egner.
  • Nogle gange tænker jeg, at jorden er paradiset. Vi mennesker har bare ikke opdaget det. - Rejsebeskrivelser, Troels Kløvedal.
  • Nogle gange må man gøre ting, også selv om det er farligt. Ellers er man ikke et menneske, men bare en lille lort! - Brødrene Løvehjerte, Astrid Lindgren.
  • Jeg holder af hverdagen. Mest af alt holder jeg af hverdagen. - Digt, Dan Turell.
  • Mens han læste, forelskede jeg mig på samme måde, som man falder i søvn – først langsomt og så fuldstændigt. - En flænge i himlen, John Green.
  • Ukrudt er også blomster, når man først lærer dem at kende. - Peter Plys, A. A. Milne.
  • På erindringen skal man kalde med hviskende stemme. - Løgneren, Martin A Hansen.
Materialer