""

Børnebibliotekaren anbefaler "Den store klimabog"

Af pnpe
29.01.21
Bliv en vaskeægte klimahelt. Bibliotekar Mihaela anbefaler "Den store klimabog" og andre bøger om klimaet for børn.

Klimadebatten er her og den er overalt. Børn og unger strejker, debatterer og demonstrerer over hele verden. Har du også mange spørgsmål om klimaet? Så har du fået fingrene i den helt rette bog. ”Den store klimabog” hjælper børn og deres forældre til at forstå klimaudfordringen, hvorfor den er opstået, og hvorfor vi kan og skal løse den – alt forklaret på en kreativ og inspirerende måde.  

I denne bog kan du i otte kapitler læse om, hvad klimaforandringer er for noget, og hvordan de påvirker vores verden. Du får at vide, hvad klimaet har godt af, og hvad der er skidt for det, hvem der kæmper for at gøre en indsats, og hvem der helst vil lukke øjnene. Du får 9 tips til, hvad du selv kan gøre, og bagerst er der seks diplomer med udfordringer, som du kan forsøge at gennemføre. Læs om hvordan du kan blive en vaskeægte klimahelt. 

Højtlæsning fra 8 år og selvlæsning til alle fra ca. 10 år med interesse for at gøre en forskel for klimaet. 

Der er udkommet en del bøger om klima, fx ”Vi er klimaet”, ”Klimaforandringer”,  faktabogen om den kendte miljøaktivist ”Greta Thunberg”… Savner du flere tips til, hvad du selv kan gøre, så nup ”Lad os redde verden” 

Du kan reserver bøgerne på dit bibliotek eller du kan finde dem på ereolen.dk. 

De bedste hilsner
Mihaela

Modtag nyhedsbrev for børn og forældre:

Anbefalingen har været udsendt i Biblioteksklubbens nyhedsbrev for børn og børnefamilier. Er du blevet nysgerrig på mere? Få selv nyhedsbrevet fremover:

Tilmeld dig Biblioteksklubben for Børn og forældre her (åbner på ny side)

""
Materialer