Adrian Hughes

Om dette arrangement

Tid
18:00 - 21:00
Pris
150-250 kr.
Lokalitet
Ubby Bibliotek og Forsamlingshus
Hovedgaden 19
4490 Jerslev
Arrangører
Ubby Bibliotek, Hvidebæk Lokalråd
Target
For voksne
Biblioteksklubben

Adrian Hughes: Min mors farvel - om familier og nedarvede traumer

04.10.22
En familiehistorie ruller sig ud…

Adrian Hughes leverede i 2021 sommerens store samtaleemne, da han med en podcast i 6 afsnit fortalte sin families spektakulært tragiske historie. Med DR LYD’s hidtil mest downloadede dokumentar kom mange danskere på fornavn med Champagnepigen Inge, Monsteret Margot og den mystiske byggematador-morfar Thorvald, som holdt sig skjult i baggrunden. Selv om de færreste lyttere havde Hughes’ farverige fortid kunne alle forholde sig til at have forældre, børn eller søskende. 

Da Adrian Hughes’ mor døde i 2002 efterlod hun sig et chokerende afskedsbrev til sine fem sønner. Mens hun kærligt roste Adrian og hans lillebror var hun bitter, hånende og hadsk mod Adrians tre ældre brødre. Lige siden har Adrian kæmpet med at forstå hvordan hans mor kunne udvikle så forkvaklet et forhold til sin omverden. I foredraget går han med billeder og film på opdagelse i moderens glamourøse baggrund. 

Adrians morfar var den i samtiden kendte hovedrige bygge-entreprenør Thorvald Dreyer. Hans familieliv indeholdt ægteskab med en prostitueret, falske graviditeter, hemmelige adoptioner, pludselige dødsfald og en helt offentlig trekantsaffære mellem ham, hans hustru og Frederiksbergs mangeårige borgmester Arne Stæhr Johansen. En affære, som senere Jens Otto Krag deltog i. 

Med alle materielle muligheder døde morfar Thorvald alene uden kontakt med sine fire døtre eller børnebørn. Familierelationerne fortsatte i frit fald hos Adrians mor og i foredraget stiller Hughes spørgsmålet, om fortidens traumer altid vil følge med. Kan vi vælge hvilket menneske, vi gerne vil være? 

Om Adrian Hudhes:  
Adrian Lloyd Hughes startede journalistkarrieren som praktikant på DR. Siden har han arbejdet på ungdomsprogrammet P4 i P1 og været ansat hos TV2 Lorry. Adrian blev i 1996 ansat hos DR2, hvor han har været gennem flere år som vært på blandt andet Kulturfredag, Kulturjournalen, Spot, Tematirsdag og så naturligvis Smagsdommerne. Derudover er Adrian Lloyd Hughes vært på Kunstquizzen hos DRK og P1’s radioprogram Klog på sprog. 

Praktiske oplysninger:  

Vælg mellem flere typer billetter. 

Kun foredrag, kl. 19.00: 

  • Normalpris: 150 kr.  
  • Medlem af Hvidebæk Lokalråd: 125 kr.  
  • Medlem af Biblioteksklubben:  125 kr  

Foredrag og fællesspisning kl. 18.00:

  • Normalpris: 225 kr.  
  • Medlem af Hvidebæk Lokalråd: 200 kr.
  • Medlem af Biblioteksklubben: 200 kr.

Arrangeret i samarbejde med Hvidebæk Lokalråd. 

Menuen er sammensat af Kim Kok ved Ubby forsamlingshus.  

Læs mere og meld dig gratis ind i Biblioteksklubben - klik her

""