Henning Nielsen Børne- og Familieshow
- Tid
- 14:00 - 15:00
- Sted
-
Buerup Forsamlingshus
Buerupvej 24,
4450 Jyderup
Den sønderjyske tryllekunstner Henning Nielsen tog dommerpanelet og hele familien Danmark med storm, da han opnåede en flot 3. plads i ”Danmark har Talent” i 2015 på TV2. Her beviste han, at han både er den fødte tryllekunstner og entertainer. Dommerpanelet roste ham bl.a. for det sjoveste trylleri nogensinde og hans komiske talent.
Henning Nielsen er nu ude og indtage scenerne rundt i Danmark, hvor publikum oplever ham på tætteste hold. Børne- og Familieshowet "Hokus Pokus" er hans underholdende show for børn og voksne, hvor der bliver tryllet med alt lige fra toiletpapir over aviser til kortspil og mange andre ting.
Undervejs supplerer Henning Nielsen showet med en masse sjove ballondyr og små, sjove historier. Han har tryllet i over 20 år og optrådt over hele verden. Gennem årene har han modtaget flere internationale priser, bl.a. nordisk mester i magi i 2005 og Balkanmester i magi i 2007. Endelig fik Henning Nielsen en flot 3. plads ved Verdensmesterskaberne i trylleri i 2009.
Praktiske oplysninger:
Arrangementet er søndag den 27/9-26, kl. 14-15
Pris:
Børn 75 kr.
Voksne 125 kr.
Der vil være salg af drikkevarer samt slush ice, slik og chips.
Tilmeldingsfrist: 23/9-26
Køb billetter via
https://wwwbuerupbeboerforeningdk.nemtilmeld.dk/admin/events/edit/477323/
Arrangør er Buerup Forsamlingshus med støtte fra LIV i Forsamlingshusene – læs om forsamlingshuset her: https://www.buerupbeboerforening.dk/406286247/448165616