Maleholdet på ”Gamle Ole”. Udstiller Januar og Februar.

Farver og fællesskab i Høng – se de fine malerier i udstillingen på biblioteket.

Af pivj

""

Kreativt fællesskab med pensel og farver 

Et lokalt malehold mødes to eftermiddage om måneden i de stemningsfulde rammer på "Gamle Ole" – det tidligere rådhus i Høng. Her er der god plads til både kreativ udfoldelse og hyggeligt samvær. 

 

Holdet er en del af Ældresagens aktiviteter i Høng og ledes af Ingrid Sylvest, som med stort engagement fungerer som både tovholder og inspirator. Deltagerne arbejder med forskellige teknikker og motiver, og frugten af deres arbejde kan nu opleves i en udstilling på biblioteket i Høng. 

 

Alle er velkomne – uanset om man er nybegynder eller har erfaring med penslen. Har du lyst til at være med, kan du kontakte Ingrid Sylvest på telefon 40 46 08 02 eller læse mere via Ældresagen Høngs lokalafdeling.