Kalundborg Folkeuniversitet: Forstå verden med historie
- Tid
- 10:00 - 15:30
- Pris
-
Standard Type A - Christian Friis + Asser Amdisen: 400 DKKBiblioteksklub Type A - Christian Friis + Asser Amdisen: 375 DKKStandard Type B - Jesper Lundsby Skov + Asser Amdisen: 400 DKKBiblioteksklub Type B - Jesper Lundsby Skov + Asser Amdisen: 375 DKK
- Sted
- Kalundborg Bibliotek og Borgerservice Klostertorvet 2 4400 Kalunborg
Bibliotek
Kalundborg Bibliotek og BorgerserviceHvordan formes stormagter, civilisationer og verdensordener gennem historien? Oplev en hel dag med foredrag om imperiers opståen og fald, Europa, Kina og geopolitik. Biblioteket forvandles til et levende vidensrum, hvor historien hjælper os med at forstå verden i dag.
Kom og få historisk perspektiv på en kompleks verden sammen med Kalundborg Folkeuniversitet.
PROGRAM
Kl. 10.00 Introduktion
Velkommen og introduktion med kaffe, the og en croissant.
Kl. 10.30 Første forelæsning
Vælg mellem Type A eller Type B ved billetkøb:
TYPE A
cand.mag. i Idéhistorie Christian Friis:
Kina – fra kejserrige til supermagt
Kina er med sine ca. 5000 år på bagen en af verdens ældste kulturer og et af historiens mest langlivede imperier. Som verdens tredjestørste land og mest folkerige nation spiller Kina i dag en kolossal rolle i globale forhold. Tag med på et strejftog gennem det kinesiske imperiums historie – fra kejsertid og republik over den kommunistiske revolution og Mao-tiden til de økonomiske reformer og Kinas ubestridte plads blandt verdens førende nationer.
TYPE B
Postdoc., ph.d. Jesper Lundsby Skov:
Imperiers storhed og fald, og hvad det betyder for en småstat som Danmark
Foredraget vil med udgangspunkt i det britiske og det amerikanske imperium fortælle, hvad et imperium er, hvorfor de opstår, og hvordan de kollapser. Imperier har i dag et dårligt ry, men det er faktisk en statsform, der har eksisteret og formet menneskehedens historie de sidste godt 2500 år. Imperier er med andre ord ikke atypiske, men en bestandig del af staters stræben efter magt, velstand og dominans. En småstat som Danmark er også blevet formet af både det britiske og det amerikanske imperium. I dag ser vi en tilbagevenden til den rå magtpolitik, som kendetegner imperier, og foredraget vil derfor slutte med en diskussion af, hvordan Danmark kan agere i en ny verdensorden, hvor magt er ret.
Kl. 12.30 Pause og frokost
Kl. 13.30 Dagens fælles forelæsning:
Cand.mag. i historie, Asser Amdisen:
Europahistorien - imperiets opstandelse og fald?
Hvordan blev Europa til den verdensdel, der i århundreder dominerede verden? Og hvad sker der med Europa nu?
Kom med på en medrivende rejse gennem 3000 års europæisk historie – fra Europas mytiske oprindelse og antikkens imperier til nutidens kriser, konflikter og spørgsmål om fremtiden. Undervejs møder vi grækere, romere, vikinger, riddere og korsfarere. Vi hører om pest, paver og kirkens enorme magt, om renæssancen og den knap så mørke middelalder, om revolutioner, verdenskrige og jerntæpper – og om vækst, velfærd, unioner og nye opbrud i Europas historie.
Undervejs er der pause med kaffe, te og kage.
Kl. 15.30 Afslutning – tak for i dag
Praktisk information:
Billetpris: 375 kr.
Medlemmer af Biblioteksklubben: 350 kr.
Vælg mellem billettype A eller B:
Type A:
– Christian Friis + Asser Amdisen
Type B:
– Jesper Lundsby Skov: + Asser Amdisen
Prisen inkluderer forelæsninger, croissant, frokost, kaffe/te og kage. Øvrige drikkevarer skal tilkøbes.
Læs mere og meld dig gratis ind i Biblioteksklubben via www.kalundborgbib.dk/klub
Læs mere om Kalundborg Folkeuniversitet under Folkeuniversiteternes komitestyrelse via https://fuko.dk