Michael Stoltze: Danske dagsommerfugle – naturens poesi på vinger
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Biblioteksklub billet:: 100 DKKStandartbillet: 120 DKK
- Sted
-
Høng Hallen
Rosenvænget 23
4270 Høng - Kultursalen
Bibliotek
Høng BibliotekI samarbejde med
Haveselskabet KalundborgDanske dagsommerfugle – naturens poesi på vinger er et billedrigt og engagerende foredrag med Michael Stoltze, der i hele sit liv har haft en dyb passion for sommerfugle. Interessen begyndte allerede i barndommen på Nordbornholm og har siden udviklet sig til et livsværk.
Michael Stoltze er ph.d. i Danmarks dagsommerfugle, har været leder af en landsdækkende undersøgelse af sommerfuglenes udbredelse og står bag en række anerkendte bøger om emnet. Hans hovedværk Danske dagsommerfugle – naturens poesi på vinger regnes i dag som den mest omfattende guide til danske dagsommerfugle og modtog i 2025 Weekendavisens Litteraturpris.
I foredraget kombinerer Stoltze sin store viden med smukke fotografier og levende fortællinger om sommerfuglenes liv, deres plads i naturen og deres betydning i kulturhistorien. Publikum får indblik i både videnskab og poesi – og vil med garanti blive overrasket undervejs.
Michael Stoltze arbejder fortsat intensivt i naturen, hvor han fotograferer, skriver og rådgiver om, hvordan vi kan passe bedre på sommerfuglene og skabe mere sommerfuglevenlige haver og landskaber.
Et sanseligt og farverigt foredrag for alle med interesse for natur, biodiversitet og fortællingerne, der folder sig ud på vinger.
Praktisk info:
120,- normal pris
100,- for medlemmer af Biblioteksklubben eller Haveselskabet
Læs mere om Biblioteksklubben via www.kalundborgbib.dk/klub
Læs mere om Haveselskabet via https://haveselskabet.dk/
Det er muligt at købe drikkevarer mv. hos Rosenvængets selskabslokale i Høng hallen.
Arrangementet er et samarbejde mellem Kalundborg Biblioteker og Haveselskabets lokalafdeling i Kalundborg.
Kom til plante- og frøbyttemarked
Lørdag d. 19.9, kl. 11-13 på Kalundborg Museum
I forlængelse af foredraget har Haveselskabet arrangeret et plante- og frøbyttemarked på Kalundborg Museum.
Har du planter og frø i overskud, kan du dele ud af din haveglæde ved at give, bytte el. sælge til andre haveglade.
Kom gerne med selvsåede planter fra haven, aflæggere og stiklinger, frø, knolde. Det almindelige og det sjældne – gerne også de sommerfugle- og insektvenlige.
Medbring evt. et bord til dine planter og kom en halv time før. Bestyrelsen for Haveselskabet Kalundborg vil være til stede og give anvisning.
Du kan møde medlemmer af bestyrelsen og havegrupper i Haveselskabet Kalundborg - og andre haveglade. Der er lagt op til en grøn og festlig dag på markedspladsen.
Plantedagen er gratis.