""
Mest for voksne

Biblioteksklubbens Caféaften - Maria Hjort Kronholm: I voldens magt – fra smykkedesigner til terapeut og forfatter

Tid
18:30 - 20:30
Pris
Standard: 95 DKK
Biblioteksklubben: 75 DKK
Sted
Kalundborg Bibliotek og Borgerservice
Klostertorvet 2 4400 Kalunborg
Fra vold og overlevelse til kærlighed, heling og nye drømme

Mød den lokale forfatter Maria Hjort Kronholm, og hør om hendes rejse fra ung smykkedesigner og tøjbutiks indehaver, til terapeut og forfatter. Oplev fortællingen om hvordan dét at blive forfatter, for Maria Hjort Kronholm, ganske ubevidst, endte med at blive den absolutte helingsproces.  

 

Drømmebutikken åbnede september 2018, men blev til et sandt mareridt, da forretningskonsulenten “Isack”, trådte ind af døren. Det blev til et år i voldens magt, med frihedsberøvelse, grov vold, mishandling og daglige trusler. Hvilket “Isack” senere ville blive dømt for i retten.  

 

Maria havde egentlig lovet “Isack”, aldrig at fortælle noget om det der skete. Men da hun endelig lykkes med at flygte i 2019, “boede” noget fra ham, stadig inde i hende. Som en tung, sort udefinerbar figur. Så hun skrev det ud. Og ordets magt blev hendes, i bogen “Han tog mit liv”. Og nu bor den skræmte, voldsudsatte unge kvinde kun i en bog. 

 

I dag er Maria lykkeligt gift og mor samt uddannet terapeut, for at hjælpe andre. Hun udlever sin barndomsdrøm, på sin hyggelige bondegård med heste, ænder, katte, høns og kaniner.  

 

Det blev en hjertesag for Maria at italesætte alt dét vi på sidelinjen ikke ser i en voldelig relation.  

 

I 2021 medvirkede hun i TV2 dokumentaren “Fanget i et farligt forhold”. Og i 2025 skrev hun en kronik med politisk opråb, der blev bragt i Berlingske. For at bringe fokus, på de voldsramte kvinders muligheder, efter endt ophold på krisecenter.  

Derudover udgav hun i 2025 opfølgeren til sin første bog, en ganske kontrastfyldt bog, med titlen “Mit smukke liv - Kærlighed, PTSD og Guldheste”. Denne bog handler om reaktionsmønstre, og hvordan hun lærte at samle stumperne af sig selv igen. Og selvfølgelig om refleksionerne bag, Samt hvordan hun lærte at lukke kærligheden ind, når den før i forklædning, havde været tæt på at koste hende alt.  

 

Maria Hjort Kronholm fortæller med en insisterende og håbefuld stemme. Selvom livet kan føre dig helt ud af kurs, og du står med ingenting - så kan du altid børste støvet af dig og prøve igen. 

 

Maria opdagede der bor en forfatter i hende, og hun arbejder på en spændende krimiserie, der primært udfolder sig på hendes helt egne kanter, nemlig Røsnæs. 

 

Praktiske oplysninger:  

 
75 kr. medlem af Biblioteksklubben   

95 kr. normal pris 

 

Prisen er inkl. foredrag, kaffe, the og sødt.  

Læs mere og meld dig ind i Biblioteksklubben via www.kalundborgbib.dk/klub 

Billetter refunderes ikke når køb først er foretaget. Undtaget er, hvis arrangør aflyser.

Biblioteksklub logo

Relateret indhold