Familien - Tema Forår 2021

Foråret 2021 sætter biblioteket fokus på familien. Familien giver for de fleste menneskers vedkommende anledning til de store følelser, lige fra kærlighed, smerte og sorg, til frustration, irritation og endda had.

Familien er de mennesker vi i mange tilfælde ikke selv har valgt til, men som insisterer på at spille en rolle, uanset om vi vil det eller ej. En ressource eller et mareridt. 

Familien er også den perfekte scene for de store og fascinerende fortællinger, i litteraturen som de store slægtsromaner, eller de personlige beretninger i form af biografier eller romaner.

Vi zoomer ind på lidt af det hele med henholdsvis forfatterforedrag og bogsnak, samt naturligvis masser af inspiration til videre læsning.