""

Susanne Mak Dalum udstiller i Høng

Af jete
03.03.23
Susanne Mak Dalum kan ikke læse. Alligevel har bøger altid spillet en stor rolle i hendes liv, hun synes de er vigtige, og er trods alle odds lykkedes med at uddanne sig til lærer. Susanne er også keramiker, og i marts og april kan hendes flotte og finurlige udstilling "Livet med bøger" opleves på Høng Bibliotek.

Jeg har hele mit liv ikke kunne læse. Det har for mig været sådan at bøger har signaleret viden og at blive klog.  

Da jeg var barn var der ikke adgang til lydbøger som i dag. Min viden kom fra radioen og fra de bøger som familie og venner ville læse højt. I dag hører jeg altid P1 og får derigennem viden om hvad der sker af nyheder. I gamle dage startede de med at indlæse bøger for os ordblinde på Blindebiblioteket. Her hørte jeg alting både skønlitteratur og fagviden. I dag læser jeg lydbøger, radioen, lydavis, og min computer højt.  

Da jeg fik min første computer var internettet lige kommet og ikke rigtig noget man havde store forventninger til. Min computer og muligheden for viden på nettet og det at kunne sende opgaver til retning hos andre betød, at jeg er uddannet lærer. I mange år arbejdede jeg som lærer i udskolingen Fysik/kemi og biologi. Her skal eleverne ikke lære at stave, men de skal lære at få viden. Det har været en fordel og mit handicap har gjort at min viden om hvordan man får viden og fremlægger kan være andet end at læse en bog og skrive en opgave.

Det er stadig sådan at jeg tænker at jer som kan læse, har nemmere ved at tilegne jer viden. Det er nu så gået op for mig at mange ikke gider at blive kloge selv om det vil være nemt for jer. Så husk at læse og dygtiggør dig. Når du nu kan. 

I dag er jeg kunster. Den udstilling som jeg viser her, er en del af min udstilling: Livet med bøger. 

Min keramik er nogle badende kvinder som bliver ved med at komme frem i mit hoved, ellers er det skåle og fade i farver.  Samtidig maler jeg billeder med mange farver. Som noget nyt har jeg kastet mig ud i papmache til nogle store figurer 

Med venlig hilsen Susanne Dalum 

 

Tags
Materialer