""

Personalets favoritter - Tina anbefaler

Af pnpe
08.04.20
Denne uge, er det vores bibliotekar Tina, der anbefaler tre af hendes favoritter.

Jeg har efter en lang periode, hvor jeg har læst krimier eller fantasybøger, kastet mig ud i de mere bizarre eller morbide fortællinger. Det har jeg ikke fortrudt.

Jeg er nu blevet ret glad for Maren Uthaug og Ane Riel.

""

1. En lykkelig slutning af Maren Uthaug

Maren Uthaug er en norsk forfatter, der bor i Danmark, og hendes nyeste bog, En lykkelig slutning fra 2019, er en mesterlig fortalt historie – hvor man overraskes gang på gang. Men er man sart, er det ikke en bog, man skal give sig i kast med. Det er hendes 3. roman, og er slægtsroman, ligesom hendes forrige roman – Hvor der er fugle. Jeg havde aldrig læst noget af hende før, men da jeg læste den sidstnævnte bog, tænkte jeg – ”Jeg skal da absolut læse, de andre romaner, hun har skrevet”.  

I ”En lykkelig slutning”, følger man bedemandsfamilien Christiansen gennem syv generationer fra den første Christian, som i begyndelsen af 1800-tallet dræber uønskede spædbørn på en lille ø i Stillehavet, og frem til slægtens nulevende medlem Nicolas.  

Nicolas er fortællingens jeg-fortæller, og udover at være slægtens eneste mand, som ikke hedder Christian, adskiller han sig fra sine forgængere ved at være nekrofil – en uheldig tilbøjelighed, særligt for en bedemand. Et slægts-led ad gangen fortæller Nicolas, hvordan Christian efter Christian har udnyttet epidemier og krige til at opbygge familiens bedemandsimperium og tilpasset hvervet tidens og troens udvikling.  

Det er fortællingen om døden, og hvordan der er blevet lavet forretning på den. Det er en grotesk historie om nedarvet galskab i en familie. Galskaben kan fysisk spores hos slægtsmedlemmerne, der alle lejlighedsvist får røde øjne, men ellers tager den forskellig form. F.eks. taler Christian 4 med de døde, og han får sågar en søn med et spøgelse. Sønnen, Christian 5, udvikler OCD-lignende særheder og plages af en sygelig trang til at stille alt i rækker.  

Den særhed som Nicolas, der er hovedpersonen, har er han meget bevidst om. For ikke at vække sin nekrofili til live undgår han begravelser af kroppe, som han kunne blive tiltrukket af. 

Uthaug har en rå humor, en sarkasme og hun spiller på mange tangenter. Hun er nu en af mine yndlingsforfatter, jeg er imponeret over hendes stil og hun har mod til at skrive romaner der stikker ud.  

""

2. Harpiks af Ane Riel

Den anden bog, jeg vil anbefale, ligger også i den bizarre og morbide ende. Ane Riel er en dansk forfatter – der også mestrer det groteske, så det nærmest kan virke normalt.  

Det er en lille roman, men en stor fortælling.  

Det er Ane Riels anden roman, den hedder Harpiks og er fra 2015.  

Pigen Liv vokser op på den fiktive ø, Hovedet. Det er i en familie, der samler og har svært ved at smide noget ud. Henter ting hos kroejeren i nattens mulm og mørke, og som hænger juletræet op i loftet, fordi der ikke er plads på gulvet. Efterhånden hober al ragelset – stjålet eller klunset – sig op i hjemmet, og familien lukker sig mere og mere om sig selv. Moren Maria æder sig stille og roligt tykkere og tykkere, mens hun bliver mere og mere tavs.  

Imens går faren Jens ude i værkstedet, lærer sin datter at bygge ting og gå på jagt med bue og pil ude i skoven. Liv tilbringer sin barndom mellem granerne og vokser op i den tro, at andre mennesker er onde. Det har hendes far lært hende.  

Liv er fortælleren, og hun fortæller de usædvanlige begivenheder i familien naivt og selvfølgeligt, som om det hører hverdagen til, at den døde farmor tilbringer julen sammen med dem i sin lænestol foran det svævende juletræ. Virkeligheden i historien er vendt noget på vrangen og den fremstår helt grotesk.  

Man er godt underholdt, og denne bog overrasker også gang på gang.  

""

3. Film: Madikken

Det sidste jeg vil anbefale i denne omgang, er i en helt anden genre, det er filmen, Madicken fra Junibakken. 

Jeg har altid elsket Astrid Lindgrens fortællinger, og jeg holder stadig meget dem. Filmatiseringerne af hendes bøger, har jeg mange gode minder omkring, og genser dem gerne igen og igen.   

Madicken er en fantasifuld, initiativrig og meget livlig pige. Hun er ligesom lidt ligesom Emil. Madicken er aldrig ude på at lave ballade, men… der var da lige den gang, hvor hun arrangerede en skovtur for sig selv og sin lillesøster Elisabeth og det hele endte med hjernerystelse og en slem forskrækkelse. Eller da hun opfandt den falske klassekammerat - Richard – der får skylden for et hav af de gale streger. Men det er ikke kun Madicken, der finder på ting og sager. Elisabeth følger godt med. Hun er f.eks. god til at putte ærter op i næsen, som lægen knap nok kan få ud... Men ellers er det mest et stille og roligt liv og venlig hygge, som præger hendes og familiens tilværelse. 

En dejlig film, man kan se sammen – hele familien, og der ligger 2 Madicken film på filmstriben

Håber I fik lyst til at læse en af bøgerne eller fik lyst til at se filmen.

Mange hilsner fra
Tina, Bibliotekar.

Materialer