""

Personalets favoritter - Christina M anbefaler krimier

Af pnpe
29.04.20
Vores bibliotekar Christina M anbefaler 3 gode krimiserier, som du måske kender fra TV?

Mange af de krimier vi ser i tv, er ofte baseret på romaner, der efterfølgende er filmatiserede. Som regel er bogen faktisk bedre end tv-serien. Her er nogle forslag til krimiserier, der alle giver gode læseoplevelser.

""

Ann Cleeves: En Jimmy Perez-krimi (Shetland serien)

Denne skotske tv-serie har bl.a. været vist på DR1. 
Bøgerne er prisbelønnede. De forgår på Shetlandsøerne, hvor vi hører om på den ene side, et lokalsamfund med mistænksomme hjemmefødinge, og på den anden, tilflyttere der aldrig helt bliver accepterede – alle med mange hemmeligheder. 
Ann Cleeves’ forkærlighed for Shetlandsøerne skinner tydelig igennem i bøgerne. Udover spændende plots, indeholder bøgerne nogle smukke naturbeskrivelser. 
Flere af bøgerne findes på E-reolen.

Forfatteren Ann Cleeves er ligeledes kendt for krimiserien Vera Stanhope, der på tv bærer titlen ”Vera”. 

Shetlandseriens rækkefølge: 
Sort som ravnen 
Hvide nætter  
Rødt støv 
Stormvarsel 
Dødvande  
Blå luft 
Mørk muld 
Løbeild 

""

Robert Galbraith: En Cormoran Strike og Robin Ellacott-krimi

Tv-udgaven af denne serie er en HBO-serie. Er udgivet på dvd og kan normalt lånes på biblioteket. 
Robert Galbraith er pseudonym for J.K. Rowling – ja, hende, som har skrevet Harry Potter-bøgerne. Denne krimiserie har dog intet med Harry Potter og fantasygenren at gøre. 
Cormoran Strike er en tidligere soldat, der har mistet sit ene ben i Afghanistan, og stadig kæmper med sin opvækst som barn af en rockstjerne og en smuk model. Robin Ellacott er en ung kvinde, der forsøger at finde ud af, hvad hun vil med sit liv og tiltrækkes af arbejdet som privatdetektiv. Robin får midlertidig ansættelse hos Strike, og de viser sig at være et godt makkerpar. 
Bøgerne findes på E-reolen.

Strike og Ellacott seriens rækkefølge: 
Gøgens kalden 
Silkeorm 
Ondskabens høst 
Den hvide død 

""

Viveca Sten: En Nora Linde og Thomas Andreasson-krimi (Sandhamn-serien)

Tv-udgaven hedder ”Mord i skærgården”. Den har bl.a. været vist på DR1, og bygger på den svenske krimiserie ”Sandhamn” skrevet af den juristuddannede Viveca Sten. 
På skærgårdsøen Sandhamn brydes idyllen af en række brutale mord. Vi møder de to barndomsvenner kriminalinspektør Thomas Andreasson og bankjurist Nora Linde. Thomas er en del af efterforskningsholdet, og Nora får rodet sig ind i opklaringen af mordgåderne. 
Man kan som læser aktivt deltage i opklaringen af de forskellige mord. Alle oplysninger med relevans for opklaringen, får læseren serveret lidt efter lidt. 
De første 4 bøger i serien findes på E-reolen.

Nora Linde og Thomas Andreasson seriens rækkefølge: 
Stille nu 
Inderst inde 
Uden skyld 
I nat er du død 
I kampens hede 
Farlige forhold 
I magtens skygge 
I sandhedens navn 
I dårligt selskab 
Hemmeligt begravet 

+ Iskolde øjeblikke (noveller) 

Udvalg af andre krimiserier, der også er producerede til TV: 

Colin Dexter: Kommissær Morse. 
Elizabeth George: Inspektør Lynley (Lynley og Havers) 
Anna Grue: Dan Sommerdahl. 
Camilla Läckberg: Erica Falck (Fjällbacka mordene) 
Liza Marklund: Annika Bengtzon. 
Ian Rankin: John Rebus. 
Peter Robinson: Alan Banks.

Materialer