Personalets favoritter - Bent anbefaler tre fra 'barndommens land'
Her er tre bogomtaler af nogle skønne bøger fra barndommens land.
Erling Jepsen : Gramhavet (2016)
I Erling Jepsens roman er alt ikke, som det synes.
Under Gram ligger Gramhavet, det trak sig tilbage for mange tusind år siden, men det ligger stadigvæk under det hele og giver en helt særlig, ikke sjældent lidt foruroligende klangbund til alt, hvad der foregår i Gram.
I Gram bor Erling og hans familie. Erlings far er ikke på nogen måde en vinder. Det går sløjt med forretningen, det lille mejeriudsalg, der er for langt mellem kunderne, og i privatlivet står det ikke bedre til:
Konen, der stammer fra Hamburg og engang som barn har hilst på Goebbels, tager en gang imellem en tur til den tyske café i Haderslev, og det kan både manden og naboerne jo have deres teorier om, hvorfor hun gør.
Datteren har det skidt, hun er i familiepleje og ser kun sjældent sine forældre og søskende. Der er noget her, man ikke taler om.
Herlig skildring af livet i en lille by i slutningen af 1960'erne og 1970'erne. Vi har læst om personerne før, men her kommer en hel række nye, ubetalelige historier centreret om Erling
Erling bliver langsomt voksen, stærkt overvåget af sin ustabile mælkemandsfar. Skøn roman, for alle der er til et godt tidsbillede, sort humor og barndomsskildringer med bid.
Henry Smith : Bedstefar, fik du tit røvfuld? (2015)
Henry Smith fortæller farverigt og humoristisk og alligevel eftertænksomt om sin barndom i Frederikshavn - især tiden under besættelsen huskes for de meget frie udfoldelsesmuligheder børn havde - trods de urolige tider
Under besættelsen havde børn, trods de urolige tider, masser af udfoldelsesmuligheder. Her var der trods en dominerende far, rig plads til udfoldelse for en frisk og rørig dreng.
De kunne færdes trygt på gader og stræder, på marker og byggetomter, i skov og på strand.
Børnene var altid ude og der var nok at tage sig til. De førde krig mod drengene fra andre gader, byggede huler på ubeboede steder, og levede i et hele taget en tilværelse udenfor hjemmet, som de
voksne ikke kendte noget til. Det havde de også brug for, for datidens opdragelsesmetoder var ikke altid lige blide.
Derfor blev den frihed, som de kunne tilvende sig, også virkelig frihed – en frihed, som vore dages institutionsbørn måske ikke har. Under alle omstændigheder var det en inspirerende tid, der satte varige spor for resten af livet.
De voksne og viceværten var, i børnenes øjne, kun sat på denne jord for at hindre børnenes udfoldelsesmuligheder.
Faderen var meget streng, tyrannisk og ordknap, der uddelte talrige straffe såsom husarrester til sin søn, som indordnede sig under de barske opvækstbetingelser og i smug fik syltetøjsmadder af moderen.
Meget underholdende er også beskrivelserne om faderens konstante kamp med naboen Snakke-Nielsen om brugen af det fælles toilet på bagtrappen.
Ud over sin søde og empatiske mor, havde vores hovedperson et rigtigt fristed hos sin elskede farfar.
Da besættelsen kom føltes hverdagen nærmest som en befrielse for mor og søn. Faderen arbejdede som kranfører på skibsværftet og han kom til at arbejde i døgndrift og sønnen så stort set kun faderen
når han løb ned på værftet med store madpakker til ham.
En stærkt anbefalelsesværdig, stemningsfuld og lun fortælling om en svær tid med nogle meget fine tidsbilleder.
Erik Aalbæk Jensen : Herrens mark (1990)
Romanen ”Herrens mark” foregår i årene 1943-1953 i den nordjyske provinsby Frederikshavn og er både en beskrivelse af provinsdanmark i besættelsestidens sidste år og de første år efter krigen. Samtidig er den et portræt af et smerteligt ægteskab mellem to umage personer Rigmor og Erling. Journalisten Erling der vender tilbage til sit gamle job på lokalavisen og oplever, trods besættelsestiden, at dagligdagen trods alt eksisterer og man lærer at leve under de nye betingelser og landmandsdatteren Rigmor, der ønsker indflydelse i lokalsamfundet.
Centralt i romanen står ægteskabet mellem Erling og den idealistiske landmandsdatter Rigmor, der også er lærerinde på en af byens skoler. Hun er drevet af en ungdommelig idealisme og går ind i lokalpolitik for Venstre. Idealisten forvandles efterhånden til en temmelig gemen realpolitiker, der sætter gamle venskaber over styr for at opnå indflydelse.
Erling har en drøm om et bedre samfund og Rigmor forsøger at gøre sin indflydelse gældende i genopbygningen af Danmark i tiden efter besættelsen, men også kærligheden inficeres af magtpolitikken.
Romanen beskriver ikke bare magtkampen i det umage ægteskab, men også kampen i samfundet ved genopbyggelsen af det lille provinssamfund, hvor det ikke blev frihedskampens visioner, der kom til at forme samfundsudviklingen, men ”magtens folk”, en kreds af foretagsomme provinsbymatadorer, der kun har et ønske – at berige sig.
Et rigtigt fint tidsbillede fra en omskiftelig periode i Danmarkshistorien i en lille provinsby. At romanen er meget præcis i sin beskrivelse af tiden og byen kan illustreres ved, at jeg har overværet min far og onkel, der begge boede i Frederikshavn i denne periode, efter de havde læst romanen, have mange snakke og diskussioner om bybilledet og personer og hvad romanen ellers satte i gang i deres hukommelser om hjembyen fra denne svundne tid.
”Herrens mark” fortsættes i ”Magtens folk”, der beskriver perioden 1953-1957.