"

Malerdamerne i Gørlev

Af jete
01.04.24
I 2013 opstod der en lille gruppe af maleglade damer på Gørlev Bibliotek, som af personalet kærligt blev døbt ”Malerdamerne”. Navnet og glæden ved at male har hængt ved og i hele april kan man nyde nogle af de flotte malerier i salen på Gørlev Bibliotek.

Malerdamerne blev først undervist af billedkunstner Anette Lynge fra Odsherred, der udfordrede dem på mange måder, og deraf udsprang glæden til maleriet.

I slutningen af 2023 er flere fra gruppen fortsat med at male sammen, og bliver nu undervist i nye teknikker af billedkunstner Charlotte Kongsted.