""

Livshistorier - må vi høre om din konfirmation?

Af pnpe
06.01.23
I foråret skyder vi anden runde af tema-udstillingerne ”Livshistorier” i gang. Forårstemaet kommer til at stå i konfirmationernes tegn.

Vi håber derfor på, at du kunne have lyst til at låne os nogle billeder, en nedskrevet tale, en gæsteliste, en bordplan eller andet, som du tænker kunne være interessant, når vi på biblioteket sammen med jer borgere vil forsøge at skabe et billede af, hvordan konfirmationer så ud i årene før 1970.

•    Hvordan så dit konfirmationstøj ud? 
•    Hvad spiste I på den store dag? 
•    Var der nogle sjove festsange? 
•    Hvilke gaver fik du? 
•    Hvordan var det at gå til konfirmationsforberedelse? 
•    Har du nogle anekdoter du vil dele fra din store dag?

Praktisk:

Indlevering af materiale kan foregå indtil fredag d. 31. marts på Kalundborg bibliotek i den bemandede åbningstid.

Alle originaler fotokopieres eller udstilles i aflåste montre efter aftale med dig.

Spørgsmål vedrørende udstillingen eller indlevering af genstande kan stilles til: