Litteraturklubben anbefaler: Kaninens År
Litteraturklubbens anbefalinger vurderes med 1-6 stjerner. Denne får 5!
*****
Jeg var først i 40’ erne, da jeg læste den her. Jeg identificerede mig voldsomt med hovedpersonen og husker, hvordan jeg greb enhver mulighed for at kunne læse videre, fordi jeg var fyldt op med sådan et læsebegær efter at finde ud af, hvordan det dog skulle ende med den kvindelige hovedperson i alvorlig livskrise.
Kvinde må have en pause fra småbørns-familieliv i lejlighed i Nansensgade i København – et liv, som bare er blevet helt anderledes end hun engang forestillede sig…
eller rammerne i form af krydderurter i vindueskarmen og hvidskuret spisebord, som der drikkes god kaffe ved, er der. Hun er lykkedes med rammerne – det kniber mere med ’stemningen’.
En fin illustration af, hvordan verden er fuld af manipulerede billeder, som mange af os spejler os sammenlignende i og som vi pisker afsted for at etablere. Det er bare ikke for alvor vigtigt! ’Det slår mig, at jeg kun forestiller mig liv’, som hovedpersonen desillusioneret konstaterer.
Hun flytter derfor ind i et lille anneks hos en ældre kvinde i sin barndomsby i Nordsjælland, hvor forældrene stadig er bosat. Som pædagog finder hun arbejde det nye sted og vi hører om, hvordan hun prøver at sætte en tilværelse sammen på ny, bl.a. ved at hænge ud med andre typer af mennesker end dem, hun plejer at omgive sig med. Der er nogle rigtig fine beskrivelser af dynamikken i forskellige relationer til f.eks. en god veninde, en dårlig veninde, manden Asger og hendes forældre. Den har en virkelig, virkelig fed slutning, som stadig sidder i mig, selv om det er flere år siden, at jeg læste roman ’Kaninens År’!
Bøger jeg kom til at tænke på:
Maja Lucas: Mor
Jill Alexander Esbaum: Hausfrau
Kamille Hega Holst: Rud
Udvalgt citat:
’Dengang vi mødte hinanden, lavede han mad. Han lavede gryderetter og en gang en oksesteg. Men dengang ville jeg så gerne være voksen. Jeg ville lave mad, og det skulle være tærter og rødbedesalat. Jeg ville gerne lave dhal og marinere alt muligt. De gryderetter var ikke fine nok. Det var noget juks, der stirrede op på mig fra gryden. Jeg syntes ikke, at han brugte krydderier nok. Så stod jeg i køkkenet og hånede ham. Dømte ham. Og langsomt overtog jeg madlavningen. Vi snakkede ikke om det, det var en glidende overgang. Indtil han kun lavede mad, når jeg ikke var hjemme (s. 93)
Litteraturklubben/ Anette
Hvordan melder jeg mig ind i LitteraturKlubben?
Bliv medlem af LitteraturKlubben og få nyhedsbrevet:
Tilmeld dig Litteraturklubben her