""

Litteratur og film hjemmefra - tre gode anbefalinger

Af pnpe
18.03.20
I den kommende tid vil vi på Kalundborg Biblioteker dele nogle af vores favoritter med dig.

Vi laver løbende nogle gode litteratur- og filmanbefalinger til dig, som du kan hygge dig med hjemme fra sofaen.

Alle anbefalinger af både bøger og film kan du finde på E-reolen og Filmstriben, som du med login fra Kalundborg Bibliotek kan benytte gratis.

Den første anbefaling kommer fra Bibliotekar Jette Toubro Olsen. Jette anbefaler 2 bøger og 1 film.

Rigtig god fornøjelse.

Har du ikke allerede et login? Opret dig her via Nemid

""

Argumenter imod kvinder: fra demokratiets barndom til i dag, af professor og dr. Phil. Birgitte Possing.
Med denne bog dokumenterer Birgitte Possing ved hjælp af citater på fineste vis kvinders kamp for lige rettigheder med mænd, fra demokratiets indførelse i 1848 og frem til nutiden. Underholdende, oplysende og chokerende.

""

Mørket i Hill House af Shirley Jackson
Er man til det gode og intelligente gys, så bør man have læst denne klassiker af Shirley Jackson. Bogen er fra 1959 og er af selveste gysets mester Stephen King beskrevet som en af de mest uhyggelige bøger han har læst. På subtil vis, og med meget få virkemidler, kryber uhyggen ind under huden på læseren, hvis man vel og mærke forstår hvad der foregår.

Hysteria - Film af instruktør Tanya Wexler
Utrolig morsom og hjertevarm film om dengang, da kvinder ikke havde nogen seksualitet og blev ramt af tilstanden ”Hysteri”. Behandlingen var ”bækkenmassage” hos den stakkels læge, der godt kunne gå hen og få skader i hænder og håndled.

Hvordan melder jeg mig ind i LitteraturKlubben?

Bliv medlem af LitteraturKlubben og få nyhedsbrevet:
Tilmeld dig Litteraturklubben her

Materialer