""

Karla Lentz udstiller på Høng Bibliotek

Af jete
03.09.23
Karla Lentz elsker at fotografere. En trist dag kan ende med glæde, hvis de skønne momenter i omgivelserne bliver fanget. Den glæde giver Karla videre i sine smukke og stemningsfulde billeder. Hele september og oktober kan man nyde Karlas billeder på biblioteket i Høng.

Jeg er et meget visuelt menneske, derfor elsker jeg at fotografere. En trist dag kan ende med glæde, hvis jeg griber mit kamera og fanger skønne momenter i mine omgivelser. Jeg fanger en brøkdel af en stemning, som giver nyt håb for min dag. Den stemning vil jeg gerne give videre! 

Jeg er oprindeligt uddannet keramiker, men har de sidste 25 år koncentreret mig om min familie og mit arbejde som ordblindelærer – det kreative blev gemt væk indtil for få år tilbage. Ved et tilfælde begyndte jeg at fotografere og jeg kunne mærke en boblende glæde som tog til og det udviklede sig.  

 

Se nogle af Karla Lentz´ billeder her