""

‘DK Makers mod Corona’ i Kalundborg - Vi er glade for at kunne hjælpe

Af Anonym (ikke efterprøvet)
08.04.20
Du kan næsten ikke have udgået at høre om “DK Makers mod Corona” i nyhederne de seneste dage. Historien om de frivillige ildsjæle, der producerer værnemidler som sundhedsvæsenet landet over har rigtig hårdt brug for. Et 3D printet visir, et plastikark til en overheadprojektor og et stykke elastik skal der til.

Faktisk er Kalundborg i den grad involveret i projektet, da lokale Brian Svendsen for tiden 3D printer på livet løs i SYMB, der også fungerer som pakkecentral, hvor frivillige samler og klargør værnemidlerne.

Læs også:
TV Kalundborg: “Printer værnemidler mod coronavirus”
TV2 Øst: “Brian 3D-printer værnemiddel i døgndrift”
SYMB: “Der sponsoreres materialer til produktion af værnemidler i SYMB”
FINANS: “3d-printere laver værnemidler til sundhedspersonale”

Det er et super sejt projekt. I skrivende stund har flere en 2100 mennesker meldt sig ind i Facebookgruppen "DK Makers mod Corona", hvor de bidrager med 3D print, plastikark, elastiksnor eller hjælp til transport af værnemidler. Hvis du selv har lyst til at være med, så kan du,udover at melde dig ind i gruppen, også læse mere på DK Makers mod Coronas officielle hjemmeside . Her kan du også komme i kontakt med din lokale tovholder, som er Brian Svendsen i Kalundborg.

Kalundborg Bibliotek kan bidrage på den måde, at vi det seneste stykke tid har arbejdet på at etablere et Makerspace i biblioteksrummet på biblioteket i Kalundborg. Du har måske set at vi har flyttet rundt på bøgerne i børneafdelingen, og senest fået sat en glasvæg op.


Alt det er desværre sat på pause, mens biblioteket er lukket. Men da vi allerede har indkøbt to 3D printere, bruger vi dem til at printe så mange visirer til værnemidler som vi kan, til dette flotte projekt. Vores bibliotekar Simon, der står for indretningen af vores kommende Makerspace, har lånt bibliotekets 3D printere, så de kan arbejde hjemme, sammen med hans egen private 3D printer.


Siden fredag har vi printet 159, som vi idag har afleveret på pakkecentralen hos SYMB.