Cebina Søgaard udstiller i juli måned på Kalundborg Bibliotek

Af bean
01.07.18
Cebina Søgaard bor og arbejder i det naturskønne Odsherred, hvor lys hav og himmel er helt specielt. Hun inspireres af mødet med naturen, og det ses tydeligt i hendes malerier, der bevæger sig fra det naturalistiske over til det mere sanselige, intuitive indtryk, som udtrykkes mere abstrakt.

Dette skal opleves ikke beskrives, hvilket også gælder hendes værker.

Via arbejdet som kunstterapeut har hun også en terapeutisk tilgang til udtryk af sanser, følelser osv. via kreative midler, som f.eks. maling.

Hun inspireres af mødet med naturen, derefter sammensmeltningen til at blive en del af den.

Det har gjort sig gældende i hendes malerier i den senere tid. En bevægelse fra det naturalistiske over til det mere sanselige, intuitive indtryk, som udtrykkes mere abstrakt i sin form.

Hun har altid været inspireret af mødet med omverden, men især med naturen og mødet i mellem mennesker. Nu er hendes udtryk blevet mere en sanselig oplevelse. Hun arbejder også med smykkefremstilling og glas.

Hun startede med at tegne som ung og gik på Den klassiske tegneskole tilbage i 80érne. Lidt senere blev blyanten skiftet ud med en pensel. Malerier af naturen i naturalistiske stil kom til verden. Igennem årene har hun afprøvet forskellige ting og metoder og kommet tilbage til malerier af naturen især.