""

Bøger til begynderlæsere (Lix bøger)

Af pnpe
06.04.20
Lidt inspiration til forældre med begynderlæsere.

Det er lidt ekstra hårdt disse dage at finde de rigtige bøger, med det rigtig læseniveau/Lix, når man går i 0.-2.klasse og biblioteket er lukket. Og det er vigtigt at man øver sig hver dag når man er begynderlæsere.

Vi har selvfølgelig en løsning til dig. På eReolen kan man finde masser af letlæsningsbøger. Fedt fedt! Hvordan finder man dem? Man kan søge efter bøger med et bestemt lixtal i søgefeltet. Hvis dit barn f.eks. læser bøger med lixtal 7, skal du i søgefeltet skrive ix=7. For nybegyndere (0.kl.) har vi serien ’Læs lydret’. Find den ved at skrive i søgefeltet ’læs lydret’ eller her

Prøv fx disse bøger:

Dy ser en kær lus af Marie Duedahl (Læs lydret) Dy har fået lus og mor vil gerne af med dem. Men Dy beholder en, fordi hun synes at den er sød. Og så er der mange lus lige pludselig… 

Polly og kæmpen af Kim Dalsgaard (Lix 6) Der er nogen der gør kæmpe Kaj rigtig sur. Hvem er de og hvorfor generer de kæmpe Kaj?  

Den mørke mose af Jesper W. Lindberg (Lix 10) er en del af serien ’Freddy & monstrene’. Det er nat og Freddy vil ikke sove. Han skal lave et magisk ritual sammen med sine monstre venner. Men, som sædvanlig, ender alt i kaos. 

Hesten hedder Balder af Leif Schack-Nielsen (Lix 13). Faktabog om heste, pasning og ridning. Til dem der er vilde med heste. 

Hunden hedder Mille af Grete Sonne i serien (Let fakta). Læs alt om hunde. 

God læselyst,
Mihaela, børnebibliotekar. 

Materialer