""

Åbne Biblioteker - Kan du se mulighederne?

Af sibo
19.12.16
Åbne Biblioteker.

I Svebølle og Høng har Kalundborg Biblioteker etableret "Åbne Biblioteker". I 2017 etablerer vi også åbne biblioteker i Ubby, Gørlev og Kalundborg med selvbetjent åbningstid fra 7:00-22:00. Dog lukker vi fredag og lørdag kl.20:00.

Åbne Biblioteker betyder, at du som låner kan benytte bibliotekerne, når personalet ikke er tilstede. Se denne lille, hyggelige film om, hvordan det hele fungerer. - Og vel mødt i 2017:)

Med venlig hilsen, Kalundborg Biblioteker.