Månedens forfatter er Haruki Murakami

Haruki Murakami har udgivet mere end 10 romaner, flere novellesamlinger og en række essaysamlinger, som er oversat til mere end 50 sprog. Som forfatter er han inspireret af forfattere som bl.a. Raymond Chandler, Raymond Carver, Dostojevskij, Kurt Vonnegut og Richard Brautigan. Han har også oversat mange værker af amerikanske forfattere til japansk, bl.a. John Irving, Truman Capote, Raymond Chandler, Raymond Carver og F. Scott Fitzgerald.

Baggrund

Haruki Murakami voksede op i Kobe sammen med sine forældre, der begge underviste i traditionel japansk litteratur. Fra barnsben var Murakami påvirket af vestlig musik og litteratur. Den unge Murakami læste alt fra amerikanske forfattere som Vonnegut og Brautigan til russiske Dostojevskij og franske Balzac, ligesom han var stor fan af vestlig pop, rock og jazz.
I slutningen af 60'erne læste Murakami Teaterkundskab på Waseda Universitet i Tokyo, og selvom han ikke deltog i den heftige studenteraktivitet, så er han rundet af sin tid. I mange af Murakamis værker fremhæver han således 1960’ernes og 70’ernes forbindelser og fællesskaber, ligesom han ofte refererer til rockikoner som The Beatles, The Doors og Bob Dylan. Et af Murakamis værker er endog opkaldt efter Beatles-sangen “Norwegian Wood”.

På universitetet mødte Murakami sin kone Yoko Takahashi, som han blev gift med i 1971. De åbnede sammen jazzbaren Peter Cat i Tokyo. Frem til 1982 var Murakami barejer og indledte sideløbende sin forfatterkarriere. Det hedder sig, at Murakamis litterære karriere startede ved en baseballkamp på en varm forårsdag i 1974. Da kom inspirationen til det, der blev debutromanen ”Kaze no uta o kike”, som er oversat til dansk med titlen "Hør vinden synge", som sammen med romanen fra 1980, "Flipperspil 1973", netop er blevet udgivet på dansk samlet i et bind.
Det siges, at Murakami skrev ved køkkenbordet om natten, når han kom hjem fra jazzbaren. Han sendte "Hør vinden synge" ind til en litterær konkurrence, vandt førstepræmien og fik romanen udgivet i 1979. Tre år senere solgte han baren og indledte en karriere som fuldtidsforfatter.

Siden har han rystet en lang række værker af sig og er blevet oversat til ca. 50 sprog. Han har desuden fået en loyal fanskare, der går under betegnelsen Harukier. Han nævnes ofte som en kandidat til Nobelprisen i litteratur, men siger selv: ”Jeg har ikke lyst til at modtage priser. Det betyder nemlig, at man er færdig som forfatter.”

Værker

Murakamis rigtige gennembrudsroman - og den første, der blev udgivet på dansk er "En vild fårejagt" fra 1982- Den handler om en livstræt yngre reklamemand i Tokyo, der ad ret forunderlige veje kastes ud i en absurd og underfundig eftersøgning af et bestemt får med nogle helt specielle egenskaber.
Herefter fulgte "Norwegian Wood"  i 1987, der er en historie om kærlighed, ensomhed og tvivl, en fortælling der kryber helt ind under huden – og bliver siddende.
Murakamis store internationale gennembrud blev "Trækopfuglens Krønike" i 1995. I denne roman møder vi Toru Okada, der lever et stilfærdigt liv i Tokyo sammen med sin kone. Pludselig en dag forsvinder Okadas kat og dernæst hans kone. Dette kaster Okada ud i en søgen efter dem begge, som bliver en mystisk, magisk rejse i det japanske samfund og sindets afkroge.

I romanen "Kafka på stranden” fra 2007 løber drengen Kafka Tamura hjemmefra på sin 15-års-fødselsdag. Han medbringer et gammelt fotografi af sig selv og sin søster. De sidder på en strand og ler lykkeligt, men Kafka Tamura kan slet ikke huske, at han har været lykkelig. Kafka stikker af for at finde sig selv.
Romanen er poetisk og livsklog, for hvordan opnår man en forståelse af sig selv og sin identitet, når man som Kafka har været overladt til sig selv hele livet? Den 15-årige Kafka tager ikke blot på en hård fysisk rejse, men foretager ligeledes en barsk og filosofisk rejse i sit indre.

Trilogien ”1Q84” der udkom i 2009-2010 (”1Q84”, 2011-2012), blander en surrealistisk kærlighedshistorie med træk fra detektivromanen. Værket er befolket af gådefulde småfolk kaldet Little People, en kvindelig dræber, en teenage-forfatter og en ensom ghostwriter. Undervejs jagtes hovedpersonerne af Sakegaki-kultens medlemmer. Fortællingen folder sig ud til den tjekkiske komponist Janáceks ”Sinfonietta”.

De syv noveller i Haruki Murakamis novellesamling ”Mænd uden kvinder” fra 2015 har alle mandlige fortællere, og som titlen indikerer, lever de alle alene. Men selvom de lever alene, så er kærlighed et helt centralt tema i historierne, og det samme er identitet. Et gennemgående element er, at den mandlige hovedperson forsøger helt eller delvist at blive en anden end sig selv.

Genrer og tematikker

I grove træk deler Haruki Murakamis romaner sig i to lejre. På den ene side er der kærlighedshistorierne som ”Sputnik min elskede”, ”Norwegian Wood” og ”Sønden for grænsen og vesten for solen”. På den anden side er der de fantastiske fabler som ”En vild fårejagt” og ”Dans dans dans”. Og så er der fortællingerne, der placerer sig midt imellem såsom ”Trækopfuglens krønike” og ”Kafka på stranden”. Alle har dog det tilfælles, at hovedpersonen er en mandlig, detektivisk karakter, der via en kvindes indblanding sendes på jagt efter at forstå sit eget sind bedre.

Murakamis romaner er en rejse i såvel Japans historie som i det sjælelige liv. Han forholder sig bredt til den japanske historie, til krigens væsen, til fascismen samt 1960’ernes og 70’ernes fællesskabsideologi såvel som til 80’ernes og senkapitalismens grundvilkår. De historiske beskrivelser og de ideologiske kommentarer ligger som en underliggende klang i romanernes plot, mens beskrivelserne af hovedpersonernes indre liv bærer romanerne igennem. Undersøgelserne og beskrivelserne af sjælelivet kontrasterer beskrivelserne af det systematiserede, kapitalistiske samfund og gør, at bøgerne taler direkte til hjertet.

Personligheden er skrøbelig i Murakamis univers, og konstant kredses der om hændelser, der kan føre til tab af identitet, spaltning af personlighed samt omvæltning eller omstyrtelse af et menneskes liv. Over for skrøbeligheden står fællesskabet og de nære relationer. Et af Murakamis grundlæggende temaer er således, at på trods af ensomheden er vi alle forbundne. Ligeledes er kærligheden og lidenskaben i Murakamis romaner så stærk, at den kan udradere såvel personligheden som livet – eller omvendt lade personerne synke ned i sig selv.

Magisk realisme

Murakamis fortællinger ikke blot er magiske og dramatiske; de udspiller sig der, hvor fortællingen får virkeligheden til at gå over i et magisk univers. Den slags fortællinger kaldes ofte magisk realisme. De magiske elementer er en naturlig del af virkeligheden, og skal ikke underkastes en traditionel tolkning. Fortællingens elementer er ikke symboler for noget andet. De er det, de er.

I novellen ‘Det andet angreb på bageriet’, bruger Murakami en undersøisk vulkan til at beskrive den særlige sult, der overfalder den nygifte hovedperson:

“Jeg er i en lille båd, der flyder på det stille hav. Jeg kigger ned i vandet og ser toppen af ​​en vulkan, der skyder op fra havets bund. Vulkanens top synes tæt på vandets overflade, men hvor tæt kan jeg ikke se. Det kan jeg ikke, fordi vandets ekstreme gennemsigtighed ødelægger min afstandsbedømmelse.”

Under et besøg på Stanford University blev Murakami spurgt, hvad den undersøiske vulkan symboliserede. Han svarede: “Vulkanen er ikke et symbol. Det er bare en vulkan. Ser I ikke også en vulkan for jeres indre blik, når I er meget sultne? Det gør jeg.”

Beslægtede forfatterskaber

Hvis Murakami giver dig appetit på at dykke ned i andre japanske forfatterskaber, så kan både Kenzaburo Oe, som fik Nobelprisen i litteratur i 1994, og Banana Yoshimoto anbefales. De beskæftiger sig ligeledes indgående med det indre sjælelige liv, men forholder sig samtidig til verden omkring.
En anden beslægtet japansk forfatter er Ryu Murakami. De to Murakamier har især tilfælles, at de skriver i det kulturelle grænseland mellem øst og vest. Dog er stemningen i Ryus univers mere mørkt og dystert end hos Haruki.Hvis du vil dykke ned i de vestlige inspirationskilder, som Murakamis romaner bærer præg af, så kan forfattere til magisk realistiske fortællinger som Gabriel Garcia Marquez og Jorge Luis Borges anbefales, såvel som den eksistentialistiske forfatter Franz Kafka, der inddrager surrealistiske elementer i sit univers. Der er ingen tvivl om, at Murakami har ladet sig influere af Kafkas evne til at forholde sig litterært til identitetsspørgsmål.
Man kan også se ligheder med den postmodernistiske kultforfatter Thomas Pynchon. Begge forfattere opbygger unikke universer, der ofte overskrider grænserne for den såkaldt normale virkelighed og introducerer sære væsner. Ligesom Pynchon slynger Murakami også om sig med populærkulturelle referencer til popmusik og litteratur.

Læs mere på forfatterweb om Haruki Murakami

Læse mere på Murakamis officielle hjemmeside