Gitte Lauridsen og Lone Sørensen - Udstiller på Høng Bibliotek i oktober måned

Gitte Lauridsen og Lone Sørensen udstiller flotte akrylmalerier.

Af pivj

""

 Gitte Lauridsen og Lone Sørensen er begge fra Reersø og har tidligere glædet besøgende på biblioteket i Gørlev med deres flotte akrylmalerier.  

 

Nu er turen kommet til Høng, hvor man kan opleve deres malerier hele oktober. Begge maler de, fordi det bringer dem glæde og ro, som de også håber at give videre til beskueren.  

 

De maler begge med akryl, men er derudover meget forskellige i udtryk og motiver. 

 

De skriver selv: 

 

Lone Sørensen, Reersø 

 

Jeg har været passioneret maler i nogle år, hvor jeg derefter blev nødsaget til at lægge mit liv om og kunsten blev som terapi for mig. Farverne bringer mig stor glæde, og jeg håber, at mine livlige værker kan sprede samme positive stemning i andres hjem.  

 

Gitte Elisabeth Lauridsen, Reersø 

 

Hele mit liv har jeg tegnet og malet, selvom der har været perioder med pauser. I dag har jeg genoptaget maleriet, og det giver mig ro og virker som meditation. Når smerterne bliver for intense, hjælper det mig at skabe billeder; det giver mig både energi og indre ro. Jeg håber, at folk vil tage mine værker til sig og få glæde af dem i deres eget hjem.