Billeder på vandring – på cykel – gennem generationerne
Eyvind Olesen havde et besværligt men alligevel også rigt liv. Han overlevede ved at beholde sine forældres hjem som sin base. Herfra drog han på spontane ture på cykel – ud i naturen ofte manisk malende. Han besøgte gerne sine slægtninge og venner rundt omkring på Sjælland og ikke mindst i Vestsjælland. Hans venlige væsen og altid kreative indfald gjorde ham vellidt overalt. Hans havde bagebæreren fuld af lærreder eller akvareller, som han solgte til alt for billigt.
At cykle var en nødvendighed, når han var uden penge, men mulighederne kunne undervejs dukke op, såsom barberen i Eskebjerg som gerne aftog hans billeder, men pengeforlegenheden nagede ham ustandselig.. Et billede, der kunne sælges til en direktør i København for 200 kr.,kunne han få 32 kr for i Vestsjælland.
På egnen kendte man den høje maler med det krusede grå hår. Han blev taget godt i mod og budt på mad og indkvartering. Ofte var man parat til at købe billeder af ham. Han havde et distributionsnet i form af kunsthandlere i København, men også i Kalundborg , Næstved og Skælskør.
Bemærk: Iflg. Dansk lov om ophavsret er det ikke tilladt at kopiere eller anvende nogen af billederne på denne hjemmeside uden tilladelse fra Eyvind Olesens datter, Ingrid Leth
Opstillinger, hvis oprindelse har været mere kubistiske kompositione , blomsterbilleder og landskabsbilleder var de motiver der kunne sælges i Vestsjælland. Men også hanebilleder og abstrakte kompositioner dukkede op.
Efterlysningen af Eyvind Olesens billeder i forbindelse med forberedelsen af denne udstilling, har afdækket spændende historier om, hvor billedene havnede efter salg.
I Vestsjælland var det i forbindelse med mærkedage var det regelen, at famiimedlemmer gik sammen om en særlig gave, og det kunne et oliemaeri være. Det skulle have en størrelse, der passede ind i stuen som et minde om dagen. Eyvind Olesens billeder egnede sig til dette formål. Giverne har valgt billeder ud fra en antagelse om, hvad der kunne glæde modtageren. Det kunne være et kendt landskab, eller landsbykirke, men man fik noget lidt andet, som havde sit eget Eyvind Olesen-karakteriske træk. Ingen af billederne er tilstræbt naturalistiske, ofte er konturerne trukket kraftigt op, farvevalget er dristigt, og han kunne indfange det særlige lys, som også findes ved Store Bælt.
Nogle efterkommere har kunnet glæde sig over dem, mens andre billeder har haft deres tid. Efterkommere har kunnet føle det som en byrde at arve billeder, som de ikke selv har valgt. Kunsten, man omgiver sig med, kan både være personlig og alment interessant. Det er ikke altid billederne i sig selv, men deres funktion, som kommer til at bestemme deres videre skæbne. Billedet bliver en arv eller et minde og bliver måske med tiden mindre interesant som kunstværk. - Sådan er det!
Olesens store produktionhar betydet, at mange billeder er havnet på auktioner og DBA. Han havde problemer med at få afsat sine meget store lærreder og det betød at han stoppede med at lave disse billeder, og hans store gennembrudsbillede ”Med skolen i skoven”, som han ikke kunne sælge, gik efter sigende til under en brand.
De abstrakte billeder og hanebillederne blev solgt til kunstsamlere og et lille segment som dengang kunne betegnes som kulturradikale købere. De gik på udstillinger, læste anmeldelser og var åbne for fornyelse i kunsten. De var og er også repræsenteret i Vestsjælland.
Der er arvinger og ætlinge, som er blevet optaget af deres arvestykker og er gået på jagt efter flere billeder, også de abstrakte.
Bemærk: Iflg. Dansk lov om ophavsret er det ikke tilladt at kopiere eller anvende nogen af billederne på denne hjemmeside uden tilladelse fra Eyvind Olesens datter, Ingrid Leth