""
Mest for voksne

Biblioteksklubbens cafeaftener - Tea & Tales: Afternoon Tea med Bridgerton & Austen

Tid
18:30 - 20:30
Pris
Standard: 95 DKK
Biblioteksklubben: 75 DKK
Sted
Kalundborg Bibliotek og Borgerservice
Klostertorvet 2 4400 Kalunborg
Lady Whistledown & a Lady inviter til Tea & Tales.

Når vintermørket sænker sig over biblioteket, forvandles ”Det Grønne Rum” til vores egen regency-inspirerede salon – et sted hvor samtaler, kreativitet og litteratur får lov at blomstre. Med afsæt i Bridgertons moderne romantik og Jane Austens tidløse og klassiske univers inviterer vi til en hyggelig aften i sand regency-stemning. Her får du mulighed for at udfolde dig kreativt, mens du bliver præsenteret for en masse litteraturinspiration samt nyde en klassisk afternoon tea med fingersandwiches. Det bliver som at træde ind i en af Julia Quinn’s eller Jane Austens’ regensy-romaner – blot med et nutidigt twist. 

Kom alene eller sammen med dine litteraturglade venner. Der er plads til både nørderi, fordybelse og nye bekendtskaber. Vi glæder os til at byde dig velkommen. 

Program for aftenen: 

18.30-18.45 – Velkomst og kort intro til regency-perioden. 

18.45-19.45 – Der udleveres kreative bogmærke-kits, servers te og en platte med fingersandwich samt læses højt fra udvalgt litteratur. 

19.45-19.55 – Pause 

19.55-20.20 – Boginspiration og litterært sjov 

20.20-20.30 – Tak for i aften. 

Praktiske oplysninger: 

75 kr. medlem af Biblioteksklubben  95 kr. normal pris 

OBS: Tilmeldingsfristen er mandag den 9. november kl. 12:00 – Så vi kan danne os et overblik over aftens servering. Og i den forbindelse kan vi desværre ikke tage højde for diverse forskellige allergener eller spise-præferencer. 

Læs mere og meld dig ind i Biblioteksklubben gratis via www.kalundborgbib.dk/klub

Billetter refunderes ikke når køb først er foretaget. Undtaget er, hvis arrangør aflyser.

Logo Biblioteksklubben
Logo Biblioteksklubben

Relateret indhold