Mest for voksne

Biblioteksklubbens cafeaftener - Når bøger bliver forbudte – en aften om ytringsfrihed

Tid
18:30 - 20:30
Pris
Standard billet: 35 DKK
Biblioteksklub billet: 25 DKK
Sted
Kalundborg Bibliotek og Borgerservice
Klostertorvet 2 4400 Kalunborg
Kom og hør om hvad der sker der med et samfund, når bøger forbydes? Og hvilken rolle spiller bibliotekerne?

Når bøger bliver forbudte – en aften om ytringsfrihed

Gennem et fagligt oplæg og en dokumentar ser vi på, hvordan magthavere gennem historien, bevidst eller ubevidst, har brugt kunst, litteratur og kultur til at påvirke tankegange og værdier. I oplægget vil der være historiske og aktuelle eksempler på forbudte bøger og vi spørger: Hvorfor bliver nogle fortællinger og noget kunst oplevet som farligt?  

Efter oplægget vises en anmelderrost dokumentar som skildrer amerikanske bibliotekarer, der er blevet frontfigurer i en voksende kulturkamp om ytringsfrihed, demokrati og fri adgang til viden.   

Dokumentaren tager sit afsæt i Texas i 2021, hvor den såkaldte Krause-liste med 850 bøger om race og LGBTQIA+-emner udløste en bølge af bogforbud, der siden har spredt sig over store dele af USA. Vi følger bibliotekarer, som nægter at fjerne bøgerne fra hylderne – trods chikane, trusler og politisk pres.   
Dokumentaren rejser spørgsmålet om, hvilken rolle biblioteker spiller i et demokratisk samfund, og hvorfor fri adgang til viden aldrig kan tages for givet.   

I forbindelse med arrangementet udstiller biblioteket en række bøger, som på forskellige tidspunkter i historien – eller stadig i dag – har været forbudt rundt omkring i verden.  

Praktiske oplysninger: 

Tilmelding er nødvendig, da vi i pausen serverer kaffe, te og lidt sødt. 
Billetprisen dækker servering i forbindelse med arrangementet. 

Pris: 
25 kr. for medlemmer af Biblioteksklubben 
35 kr. for øvrige deltagere 

Billetter refunderes ikke når køb først er foretaget. Undtaget er, hvis arrangør aflyser.

Læs mere og meld dig gratis ind i Biblioteksklubben via www.kalundborgbib.dk/klub  

 

""

Relateret indhold