Biblioteksklubbens caféaftener - Anna Gudmann Hansen: Verdens bedste nyheder
- Tid
- 18:30 - 20:30
- Pris
-
Standard: 95 DKKBiblioteksklubben: 75 DKK
- Sted
- Kalundborg Bibliotek og Borgerservice Klostertorvet 2 4400 Kalunborg
Verden er bedre, end du tror. Tænd for TV-avisen eller kig i en avis, og du bliver med stor garanti mødt af nyheder om krige, fattigdoms- og naturkatastrofer, nye terrorangreb og flygtningestrømme. Det er alt sammen vigtige historier, som medierne selvfølgelig skal dække. Men målinger viser, at når vi kun hører om alt det, der går den gale vej, tror vi, verden er i langt værre tilstand, end den i virkeligheden er.
Derfor findes Verdens Bedste Nyheder. Vi laver konstruktiv journalistik om fremskridt og løsninger på klodens største udfordringer for at give et nuanceret og aktuelt billede af verden. Den er nemlig også fuld af fascinerende historier, om nye initiativer, opfindelser og tiltag, der er med til at rykke livet på kloden i en bedre retning.
Aftenens foredragsholder er Anna Gudmann Hansen. Hun er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har en international kandidat med specialisering i krig og konflikt. Hun har arbejdet hos Verdens Bedste Nyheder i lidt over tre år og dækker bredt historier om fremskridt og løsninger kloden over. Senest har hun blandt andet skrevet om beskyttelse af verdenshavene, malariavacciner, og at der er sket et fald i terrorangreb. Verdens bedste nyheder udgiver deres artikler her: https://verdensbedstenyheder.dk/
Praktisk info:
75 kr. medlem af Biblioteksklubben
95 kr. normal pris
Prisen er inkl. foredrag, kaffe, the og lidt sødt.
Læs og meld dig gratis ind i Biblioteksklubben her: www.kalundborgbib.dk/klub
Billetter refunderes ikke når køb først er foretaget. Undtaget er, hvis arrangør aflyser.