Biblioteksklubbens cafeaftener - Morten Hammeken: Hybridkrig og desinformation på nettet
- Tid
- 18:30 - 20:30
- Pris
-
Standard: 95 DKKBiblioteksklubben: 75 DKK
- Sted
- Kalundborg Bibliotek og Borgerservice Klostertorvet 2 4400 Kalunborg
Bibliotek
Kalundborg Bibliotek og Borgerservice
Den digitale kamp er allerede i gang. Sociale medier, nyhedssites og kommentarfelter bliver i stigende grad brugt som våben i en moderne hybridkrig, hvor desinformation, manipulation og falske profiler påvirker vores holdninger, vores demokrati og vores tillid til hinanden.
I dette aktuelle og tankevækkende foredrag giver journalist og foredragsholder Morten Hammeken et indblik i, hvordan russisk desinformation og digitale påvirkningskampagner fungerer i praksis. Med konkrete eksempler viser han, hvordan falske fortællinger spredes, hvordan trolde og bots arbejder, og hvorfor helt almindelige mennesker ofte bliver mål – og nogle gange ufrivillige medspillere.
Foredraget tager blandt andet afsæt i bogen Vatniksuppe af den finske forsker Pekka Kallioniemi, som Morten Hammeken har oversat til dansk. I bogen belyses det, hvordan Rusland systematisk forsøger at undergrave den vestlige samfundsorden gennem misinformation, bestikkelse og udbredelse af konspirationsteorier. Med udgangspunkt i bogens analyser gør Hammeken publikum klogere på de falske narrativer, der produceres i Rusland, og på de personer og netværk, der – mere eller mindre bevidst – er med til at sprede de russiske løgne.
Foredraget giver deltagerne redskaber til bedre at genkende manipulation, bevare den kritiske sans og navigere i et digitalt landskab, hvor grænsen mellem sandhed og løgn ofte er sløret.
Et foredrag for alle, der vil forstå den digitale trussel – og blive bedre rustet til at gennemskue den.
Praktisk info:
Normalpris: 95,-
Medlemmer af Bibliotekslubben: 75,-
Pris inkl. Foredrag, kaffe, te og sødt.
Læs mere og meld dig gratis ind i Biblioteksklubben via www.kalundborgbib.dk/klub