STEDETS STEMMER
- Tid
- 14:00 - 17:00
- Pris
-
Standard: 100 DKK
- Sted
-
Costa Kalundborg
Vestre Havneplads 3B
4400 Kalundborg
I samarbejde med
Odsherred Teater Peter Hermann lokal Byguide Lokalarkivet Kultur og FritidPå en lun forårsaften i maj 1945 fyldes gaderne i Kalundborg af jubel. Nyheden om Danmarks befrielse spreder sig fra radioerne og friheden fejres. Et sted i jublen er noget ved at gå i opløsning. Et kærestepar bevæger sig gennem Skibbrogade i intenst skænderi. Tyske soldater har deres hovedkvarter på Grand Hotel og sendes denne aften ud for at rydde gaderne. Da de affyrer en skudsalve, bliver en ung mand ramt.
”Skibbrogade” er en del af Stedets Stemmer. En række lydværker skabt af Odsherred Teater med udgangspunkt i steder med en særlig historie i Kalundborg og Odsherred. De kan aflyttes på stederne via en QR-kode. Det er gratis, men kræver hovedtelefoner og en smartphone.
Program:
Kl.14. Mødested: Costa Kalundborg, Vestre Havneplads 3B, 4400 Kalundborg
Vi går i samlet flok op gennem Skibbrogade og lytter til lydværket undervejs.
På cafeen SKØL vil der være en talk med teaterleder på Odsherred Teater Leiv Arne Kjøllmoen, byguide i Kalundborg Peter Hermann og dramatiker og performer Trine Rosa Bonde.
Trine Rosa Bonde optræder med egne sange akkompagneret af sin guitar.
De står bag ”Skibbrogade”:
Dramatiker: Trine Rosa Bonde
Skuespillere: Freja Klint Sandberg og Gustav Giese
Instruktør: Kasper Sejersen
”Skibbrogade” er et samarbejde mellem Odsherred Teater, Kultur og Fritid, Kalundborg samt Peter Hermann lokal Byguide og Lokalarkivet.
I 2027 udkommer Odsherred Teater med en række lydværker særligt målrettet børnefamilier, hvis handlinger tager udgangspunkt i Højbyen i Kalundborg.