Kunst: Lea Hartmann udstiller i Gørlev
Eventyr til fantasi og tanke - på Gørlev Bibliotek i juni og juli.
Af pnpe
Lea Hartmann har tidligere glædet bibliotekets gæster med sine eventyrlige billeder. Nye eventyr, dyr og planter folder sig hele tiden ud og giver stof til fantasi og eftertanke. Leas flotte billeder kan ses på Gørlev Bibliotek i juni og juli.
Lea Hartmann skaber eventyrlige billeder, ofte i teknikken doodling, men på det seneste også billeder på farvet papir.
Ofte kan Leas billeder sende tankerne i retning af gamle folkeeventyr, Rødhætte og andre kendte figurer passerer hurtigt gennem beskuerens hoved. Der er en fintfølende og detaljeorienteret følelse, der går igen i alle billederne, som godt kan mane til eftertænksomhed.