Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
126 Kr
Lokalitet
Kalundborg hallen
J Hagemann-Petersens Alle 11
4400 Kalundborg
Place / Room
lokale 4 - indgang fra torvet
Arrangører
Target
For alle
Mest for voksne

Sangforedrag med Rasmus Skov Borring

24.02.20
Oplev glæden ved sang…

Oplev glæden ved fællessang akkompagneret af rytmisk klaver i et udvalg af forskellige tiders tekster og kompositioner fra Højskolesangbogen – kombineret med fortællinger om sangene.

Rasmus Skov Borring inviterer indenfor i sit arbejde med formidlingen af den danske sangskat, der indeholder både velkendt og nyt materiale. Han åbner op for sit værkstedsarbejde omkring at komponere nye fællessange – bl.a. i samarbejde med digter Jens Rosendal, som han har arbejdet sammen med i syv år.

Rasmus Skov Borring er 38 år, pianist, komponist og foredragsholder, uddannet cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling fra KU. Han har flere albumudgivelser bag sig, bl.a. "Den danske sang 1 & 2" med instrumentale klaverfortolkninger af danske højskolesange, ”Merry PIANO Christmas” samt to albums fra Rosendal/Borring-samarbejdet.

Rasmus Skov Borring er optaget af at holde den danske sangskat levende og gøre den tilgængelig for nye generationer og har gennem de seneste år været komponist bag en række nye fællessange – bl.a. tonerne til ”Gi’ os lyset tilbage”, som i 2015 landede på en tredjeplads på DR’s Top 50 over danskernes foretrukne sange. Han modtog i 2019 N.F.S. Grundtvigs Pris for sit arbejde med at formidle fællessangstraditionen.

Pt. arbejder pianisten på et album og en nodesamling med flere nye folkekulturelle fællessange – bl.a. med tekster af Halfdan Rasmussen, Grundtvig, Tove Ditlevsen og Anette Prehn – som udkommer i april 2020.

Se mere på www.rasmusskovborring.dk