""

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
175 Kr
Lokalitet
Kalundborg Hallen
J Hagemann-Petersens Alle 11
4400 Kalundborg
Lokalitet
Hal 1, indgang D fra Torvet
Arrangører
Target
For voksne
Mest for voksne

Lindy Aldahl: Hør om Lindys livsstilsændring i foredraget ”Før og efter Rigtige Mænd”.

27.09.21
Obs. ny dato. Sjovt, levende og inspirerende foredrag om Lindys livsstils ændring.

Grundet corona-situationen har arrangementet fået NY DATO for afholdelse. Det bliver mandag den 27. sept. Kl. 19.00 i Kalundborg Hallen.

Allerede købte billetter gælder stadig. Er du forhindret i at deltage, kan billetten refunderes ved at skrive en mail til klbbibliotek@kalundborg.dk eller ringe på tlf: 59 53 55 60

Mød den altid grinende og kække humørbombe, Lindy Aldahl, der i DR's seersucces "Rigtige Mænd" har taget danskerne med storm. Der er lagt op til et foredrag med højt humør. Der vil være masser af anekdoter fra programmet og om Lindys livsstilsændring - det bliver med garanti ikke kedeligt.

Lindy vil fortælle om sin forvandling fra en usund livsstil med rygning og alt for lidt motion til en hverdag med bedre og sundere kost og mere motion. Smøgerne og den fede sovs er lagt på hylden. Alt sammen igangsat af hans medvirken i “Rigtige Mænd”.

Resultaterne af Lindys livsstilsændring er også til at mærke for ham. Det høje aktivitetsniveau og den sunde kost har for Lindy betydet mindre træthed og meget mere energi i hverdagen. Hør også om, hvordan det er gået med at holde motivationen oppe, efter at kameraerne er slukket.

Lindy vil komme ind på livet før og efter DR succesen. Hvordan er det pludselig at blive landskendt ved en tilfældighed, bare for at være den man er? Og hvad sker der bag kameraet? Dvs. alt det, som seerne ikke ser.

Praktiske oplysninger:
Priser: 175,- kr. normalpris og 150,- kr. for medlemmer af Biblioteksklubben

Arrangeret i samarbejde mellem LOF, Nordvestsjælland og Kalundborg Biblioteker.

Læs mere om LOF, Nordvestsjælland: https://lof.dk/nordvestsjaelland 
Læs mere om Biblioteksklubben: www.kalundborgbib.dk/klub

 

Vilkår:
Billetkøb refunderes ikke, med mindre biblioteket aflyser arrangementet.

 

Logo LOF

""