""

Om dette arrangement

Tid
14:00 - 16:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Bispegårdens Kunstudstilling
Adelgade 6
4400 Kalundborg
Target
For voksne
Mest for voksne

Kathrine Ærtebjerg og Carsten von Würden udstiller på Bispegården

24.08.19 - 13.10.19
Kom til fernisering på Bispegården

Kalundborg Biblioteker og Kunstforeningen har etableret et samarbejde omkring ferniseringer og udstillinger i Bispegården.

Med udstillingen Øjet og Englen der river tågen ned præsenterer de 2 kunstnervenner og kollegaer igennem 25 år Kathrine Ærtebjerg og Carsten von Würden akvareller, træfigurer, oliemalerier og papirkollager på Bispegården kommende udstilling.

Der er tale om 2 højt estimerede kunstnere, som Kalundborg Kunstforening kan præsenterer i ræk-ken af 2019 udstillinger med store danske kunstnere.  

Katrine Ærtebjerg:
Kathrine Ærtebjerg er født i Sorø og har en uddannelse fra Det Kongelige Danske Kunstakademi
Hun arbejder med maleri, tegning, skulptur, tekst og animation og på Bispegården vil hun primært vise akvareller og hængende træfigurer.

Kathrine Ærtebjerg bruger teknikker som akvarel, blyant og collage, når hun laver sine papirarbejder. De er spontane og poetiske, legende og koloristiske. Både mindre og middelstore papirarbejder, hvor Kathrine Ærtebjerg blander figurative elementer med abstrakte elementer og tekst.
De hængende træfigurer er lavet af krydsfiner, som er bemalet. En del af træfigurerne fungerer som sprællemænd, som man forsigtigt kan hive i.

Carsten von Würden:
Carsten von Würden er født i København, hvor han delvis bor og arbejder, idet han de sidste 30 år også har boet og arbejdet i Sydindien, hvor han har hus og atelier. Carsten von Würden er som Kathrine Ærtebjerg uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi og er pt. formand for kunst-nersammenslutningen Koloristerne og han sidder endvidere i Statens rådgivende organ for udsmyk-ning af de danske folkekirker.

Carsten von Würden arbejder med oliemalerier, papirarbejder og skulptur og vil på udstillingen ho-vedsageligt vise sine monumentale oliemalerier og små collager på papir.
Hans billeder er abstrakte og hans store oliemalerier er malet i mange lag og med flere forskellige teknikker. Hans interesse for farve, form og struktur ses tydeligt i både malerier og papirarbejder, hvor former og strukturer opstår og nedbrydes i en stadig malerisk strøm, og stor intensitet og skøn-hed møder beskueren.

Udstillingen åbnes af Hans Kurt Jørgensen fra Kalundborg Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg.

Ferniseringen:
Der er fernisering lørdag den 24. august 2019 kl. 14, hvor kunstnerne vil være tilstede. Udstillingen varer til søndag den 13. oktober 2019.

Bispegårdens Kunstudstilling, Adelgade 6, 4400 Kalundborg.

""