""

Om dette arrangement

Tid
14:00 - 15:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Kalundborg Hallen
Indgang via J. Hagemann-Petersens Alle 11 og Torvet
4400 Kalundborg
Target
For ældre
Mest for voksne

Jan Svarrer: Konedøv

11.10.21
Komiker og musiker Jan Svarrer går i flæsket på parforholdets trummerum.

Ægteskab forlænger mænds levetid. Men er det fordi mænd bare ikke kan klare sig selv. Eller fordi mænd med tiden bliver konedøve? Og derfor går rundt i en livsforlængende ro??

Bliver kvinder i øvrigt mandedøve? Måske allerede inden de når ud af kirken? Er der overhovedet nogen der hører efter?

Akkompagneret af pianist og ligeledes parforholdsprøvede Kristian Fogh. Det er nemlig mange års ægteskabelig erfaring, der her koges ned til 1 X 60 minutters rynkeudglattende komik og musik. Og som nu drager på turné. Med mindre naturligvis konen skal bruge bilen!

Jan Svarrer kan det hele – musiker, foredragsholder, skuespiller, komponist og tekstforfatter – men først og fremmest har han etableret sig som en af landets bedste og flittigste komikere. I sine turnerende forestillinger har han gang på gang væltet salen med ustyrlig kropskomik, underspillet deadpan-humor og altid finurlige tekster.

Som forfatter har Jan også en lang række succes’er på CV’et, senest som dramatiker på Elvis-forstillingen “Viva Las Vegas” på Randers Teater, der blev Reumert-nomineret i 2020. I Jan’s forestillinger inviteres publikum altid ind i en verden af lige dele morskab, vanvid og eftertænksomhed.

OBS

Indgang via J. Hagemann-Petersens Alle 11 og Torvet.

 

PRAKTISKE OPLYSNINGER

VIGTIGT!!!  En billet gælder for 2 personer !!!

Ved deltagelse skal du invitere en nabo/bekendt med.

Sådan deltager du

Billetter er gratis.

Book en billet via denne hjemmeside, eller ved personlig henvendelse til et af Kalundborg Biblioteker.

 

Arrangementet er en del projekt ”Kulturpakker til Ældre”.

Ældre- og Sundhedsudvalget i Kalundborg Kommune har afsat penge til Kulturpakker til ældre i 2021 og 2022. Målet med Kulturpakkerne er, at aktive ældre rækker hånden ud til andre ældre i lokalsamfundet, så vi er fælles om at mindske ensomhed og er sammen om nogle gode og muntre oplevelser. Læs mere om Kulturpakker til Ældre via www.kulturpakkerkalundborg.dk

Dette arrangement er i samarbejde med Lungeforeningen, Hjernesagen og Hjerteforeningen i Kalundborg.

Logo Lungeforeningen
Logo Hjernesagen
Logo Hjerteforeningen

Læs mere om Foreningerne her:

www.lunge.dk/lokal/kalundborg-lokalafdeling

www.hjernesagen.dk/kalundborg/

www.lokal.hjerteforeningen.dk/kalundborg/