Om dette arrangement

Tid
8:45 - 17:00
Pris
550 Kr
Lokalitet
Bus afgår fra hovedindgangen ved Kalundborg Hallerne samt fra Centret i Svebølle
Arrangører
Target
For voksne
Mest for voksne

Bustur til Nivågård og Barokhaven

12.09.20
Malerikunst og havekunst.

Vi starter dagen med et besøg på Nivågård’s malerisamling hvor vi får guidet rundvisning. Nivaagaards Malerisamling ved siden af Nivågård i Nivå er et dansk kunstmuseum, etableret af godsejer Johannes Hage, der var privat kunstsamler og i 1908 overdrog samlingen til offentligheden i form af en selvejende institution.

Derefter kører vi mod Peter Wibroes skønne barokhave – Havekunst og Tanketidsler. På vores guidede tur hører vi hvordan Peter Wibroe formede den have, der i dag er hans Exillion. Ud med de snoede stier, de naturlige bede, det landskabelige. Og ind med symmetri, renelinjer, italiensk renæssance- og fransk barokstil med fontainer, bassiner, formklippede buskbom, stenvaster og statuer. Peter Wibroe siger: ”haver har lige siden Aristoteles været det ideelle sted for filosofi og fordybelse. Her vokser sandheden og de ægte værdier… det er en gartner, der kan redde verden”.

Program for dagen:
Kl. 8.45 Afgang fra Kalundborg Hallerne - ved hovedindgangen, svømmehallen 
Kl. 9.00 Opsamling i Svebølle, Centret
Kl. 11.00 Nivågård - guidet rundvisning
Kl. 12.00 Vi spiser frokost på Cafe Nivågård 
Kl. 13.00 Turen går videre til Barokhaven - guidet rundvisning i haven
Kl. 15.30 Turen går hjem igen.

Pris kr. 550 - inkluderer kaffe/rundstykke om morgenen , frokost inkl. en genstand på Cafe Nivågård, kaffe på hjemturen.

Turen er kun for medlemmer af Biblioteksklubben. Er du ikke allerede medlem, kan du læse mere og melde dig gratis ind her.