""

Om dette arrangement

Tid
18:00 - 21:30
Pris
180 Kr
Lokalitet
Gl. Svebølle Forsamlingshus
Gl. Svebøllevej 18
4470 Svebølle
Arrangører
Liv i forsamlingshusene, Gl. Svebølle Forsamlingshus
Target
For voksne
Liv i forsamlingshusene

AFLYST! Musik - Dennis Lydom - Johnny Cash koncertforedrag

05.03.21
Pga. corona-restriktioner er arrangementet aflyst. Har du købt billet, vil vi kontakte dig, så du kan få refunderet dine billetkøb.

Johnny Cash er populær hos unge og ældre. Dette mærker foredragsholderen Dennis Lydom, der har holdt over 150 koncertforedrag om The Man in Black. 

Med farverige fortællinger og musik inviterer han lytteren ind under huden på mennesket Johnny Cash, som var lige så skrøbelig som fandenivoldsk.
Vi følger Johnny Cash fra hans dybt kristne opvækst i en fattig bomuldsplukkerfamilie i sydstaterne til hans ungdom i først flyvevåbnet og senere musikbranchen. Publikum får indgående kendskab til Johnny Cash’ op- og nedture, hans dæmoner samt det massive stofmisbrug, der plagede ham det meste af livet. Alt sammen tilsat essentielle sange fra hans karriere, som spændte over seks årtier.  
Væbnet med sin guitar og autentiske stemme fremfører Dennis Lydom disse sange lige så nærværende og evigt aktuelle, som de var ment. Når du har oplevet dette, vil du forstå, hvorfor han som en af de få i Europa lever af udelukkende at fortolke Johnny Cash.

Arrangementinfo:

Tilmelding: Lisbeth Bille Kofod tlf.nr. 25800701. Ring eller send en sms. Frist 01/03/21

Pris: 180,00 kr. for voksne og halv pris for børn under 14 år. Prisen er for mad, kaffe, kage og foredrag

Fællesspisning er kl. 18.00. Menu: hakkebøf med løg, sauce, surt og kartofler. Dessert: kaffe og kage
Der vil være salg af øl, vand og vin til favorable priser. Kaffe og kage er med i billetprisen.

Læs evt. mere på: https://www.glsveboelleforsamlingshus.dk

Liv i forsamlingshusene