Om dette arrangement

Tid
8:00 - 17:00
Pris
375 Kr
Lokalitet
Torvet i Kalundborg (Højbyen)
Arrangører
Target
For voksne
Biblioteksklubben

Tour demokrati de Vestsjælland - Bustur med biblioteksklubben og folkeuniversitetet

07.09.19
Historisk bustur der markerer 170-året for Danmarks 1. grundlov i 1849 Vejrhøj, Hallebyore, Sæby, Løve Tingsted og Fugledegaard


Historisk tur der markerer 170-året for Danmarks 1. grundlov i 1849:

1800-tallet var revolutionernes århundrede i Europa. Folk krævede demokratiske rettigheder og frihed til at forsamle, forene og ytre sig og ikke mindst adgang til de politiske beslutningsprocesser. Også i Vestsjælland gik bølgerne højt, og her ligger fortællingerne lige til fire hjul i landskaberne.

Biblioteksklubben inviterer på Tour demokrati de Vestsjælland, hvor tidligere museumsleder Lisbeth Pedersen viser vej til bemærkelsesværdige fortællesteder i Vestsjælland.
Vi bestiger Vejrhøj og gør stop ved Ulkestrup Mark, hvor folk forsamlede sig i tusindvis i 1840’erne for at kræve politiske, sociale og økonomiske rettigheder. Det skræmte magthaverne, der følte, at revolutionen var nær. Den enevældige konge og hans embedsmænd udstedte i mødeforbud, ”fæle folkeforførere” blev underlagt censur, og fremtrædende agitatorer mistede deres job.
Urolighederne medvirkede til, at Danmark fik sin første grundlov 5. juni 1849. Få år efter søgte tilhængerne af det gamle politiske system at begrænse folks frihedsrettigheder. Det skærpede den politiske tone i 1800-tallets anden halvdel, hvor demokrati var et skældsord i mange indflydelsesrige kredse. Landet var flere gange tæt på statskup og borgerkrigslignede tilstande, også på Kalundborgegnen.

Turen runder derfor Halleby Ore og Sæby, der leverer fortællinger om den tids politiske spændinger mellem konservativt sindede kredse og landbobefolkningen om forsamlingsmuligheder og stemmeret.

Kaffe/ the og kage på Fugledegaard.

”Tour demokrati de Vestsjælland” slutter på Torvet i Kalundborg, hvor kvinderne fik mæle i 1910 og krævede stemmeret. Grundlovsændringerne i 1915 gav omsider kvinder som mænd, herremand som tyende, lige almindelig valgret.

Program:

Kl. 8.00: Afgang fra Torvet, Højbyen i Kalundborg, Kaffe i bus, introduktion til tur og foredrag.
Kl. 8.40: Vi bestiger Vejrhøj (121 m o havet!) for at nyde udsigten og forstå folkeånden fra Blichers Himmelbjergsfester i Vestsjællands perspektiv.
Kl. 10.40: Undløse Kirke: Foredrag om Estrup, skolelov, folkemøder på Ulkestrup
Kl. 12.15: Hallebyore Mødested: Frokost og om de lokale der var utilfredse med demokratiets muligheder og udvandrede og så dem, der blev hjemme og arbejdede for mere demokrati.
Kl. 13.30: Sæby Forsamlingshus udefra: Om der religiøse vækkelser, stemmeret, jordejere vs.  landbo- og håndværkerbefolkning.
Kl. 14.40: Løve Tingsted: Mindesmærker
Kl. 15.30: Fugledegaard: kaffe/the og kage mens der holdes foredrag.
Kl. 17.00: hjemkomst til Torvet i Kalundborg.

Pris: 375 kr. og er kun for medlemmer af Biblioteksklubben.
Prisen inkluderer tur inkl. foredrag ved Lisbeth Pedersen, rundstykke og kaffe på udturen, frokostsandwich og kaffe/the med sødt til tanden om eftermiddagen.

Turen er IKKE for gangbesværet. Husk fornuftigt fodtøj.

Turen er et samarbejde mellem Kalundborg Biblioteksklub og Folkeuniversitet.