Om dette arrangement

Lokalitet
Kalundborg Hallens restaurant
Munkesøgade 3
4400 Kalundborg
Danmark
Tid
19:00 - 20:30
Pris
50 Kr
Target
For voksne
Biblioteksklubben

Foredrag - Martins historie

17.05.18
I 2004 kom der en præst til Tømmerup kirke som formåede at tryllebinde ikke bare sognet, men hele byen og kommunen. Han var en ungdommelig præst som havde en evne til at forføre alle der var omkring ham, og alle var dybt betaget af en mand som tydeligt skilte sig ud.

I 2004 kom der en præst til Tømmerup kirke som formåede at tryllebinde ikke bare sognet, men hele byen og kommunen. Han var en ungdommelig præst som havde en evne til at forføre alle der var omkring ham, og alle var dybt betaget af en mand som tydeligt skilte sig ud.

Martin var en del af fællesskabet i præstegården i mere end 9 år. Han troede at præsten var hans bedste ven. Men virkeligheden viste sig at være noget helt andet.

Martin har brugt rigtig mange timer, dage, år på at reflektere over de ting der er sket, de ting der blev sagt, og på at nå til det sted hvor Martin er i dag. Et sted hvor dagligdagen ikke er tynget af fortiden, og hvor tingene hænger sammen.

Han har deltaget i programmer på TV2 om "Præstens Dobbeltliv", og har tillige holdt foredrag med Lisbeth Zornig om overgreb på børn.  Martin har selv henvendt sig til Kalundborg Biblioteker, da han har ønsket at holde foredrag om sin historie.

Martin siger selv: "Alt den refleksion har udmundet sig i dette foredrag, et foredrag hvor jeg vil sætte ord på de ting som jeg er gået i gennem, mine tanker og hvordan jeg har lært at acceptere og leve med de ting som er sket.".

Foredraget vil ikke kun komme ind på Martins egen historie. Men vil i lige så høj grad indeholde faktuelle oplysninger om overgreb på børn, hvordan opdager man et overgreb og hvad kan man gøre?

I pausen kaffe/the og noget sødt til tanden.
Mulighed for spørgsmål efter foredraget. 

Er man ikke medlem af Biblioteksklubben endnu, kan man melde sig ind på www.kalundborgbib.dk/klub