Om dette arrangement

Tid
7:15 - 18:00
Pris
550 Kr
Target
For voksne
Ventelisten er åben
Biblioteksklubben

Bustur til Kongernes Jelling og slotsvandring ved Nyborg Slot

27.03.19
Bustur for medlemmer af Biblioteksklubben.

Bustur til Kongernes Jelling og Slotvandring ved Nyborg Slot
Kl. 7.30 - 18.00

Program:
mød venligst op 10 min. før bussens afgangstidspunkt

Afgang kl. 7.15 fra Kalundborg - J. Hagemann Petersens Alle 11, ved Kalundborg Hallerne
Opsamling Gørlev kl. 7.35 - Shell Tanken, i kørselsretning mod Slagelse
Opsamling Slagelse kl. 7.55
Opsamling Korsør kl. . 8.15
Ankomst Jelling  kl. 10.15

Kl. 10.30 - 12.15
Kongernes Jelling og Oplevelsescentret Jelling.
Rundvisning på 45 min. med guide i monumentområdet ved Kongernes Jelling.  
Rundvisninger foregår ude i monumentområdet på vandring mellem høje, runesten, skibssætning og palisade med fortællinger fra Jellings fantastiske fortid.
Dernæst på egen hånd i Oplevelsescenteret Jelling:
Oplevelsescentret byder på en unik og supermoderne digital sanseoplevelse, der handler om vikingernes liv og levned. Der kan røres, mærkes og gyses når vikingernes liv folder sig ud med alt fra bier til drager. Det bliver en rejse fra fortællinger i flammernes skær, over livet som viking og kriger, til rejsen til Valhal samt overgangen til kristendommen.

Kl. 12.30- 13.15
Frokost i cafeen på Byens Hus i Jelling, hvor der serveres smørrebrød.
Efter frokosten kører vi til Nyborg.

Kl. 15.00 - 16.00
Nyborg Slot.
Slotsvandring omkring det gamle kongeslot i Nyborg.
Slottet er et af Danmarks vigtigste historiske steder fra Middelalderen. For at kunne bevare og formidle den unikke historie, der er knyttet til Nyborg Slot og by, undergår Nyborg Slot restaurering samt tilbygning af moderne faciliteter. Dette projekt kaldes for "Slotsprojektet", og er et led i arbejdet med at gøre Nyborg Slot og by til en værdig kandidat til UNESCO's Verdensarvsliste. Vi skal høre om projektet, slottes historie og betydning i Danmarkshistorien.

Kl. 16.15 afgang fra Nyborg Slot.
Ankomst Korsør, Revvej kl. 16.45
Ankomst til Slagelse kl. 17.10
Ankomst til Gørlev  kl. 17.35
Ankomst til Kalundborg kl. 18.00

Turen er kun for medlemmer af Biblioteksklubben. Er du ikke allerede medlem, kan du melde dig gratis ind her.
Turen foregår i samarbejde med Slagelse Biblioteksklubben.

Da en del af turen foregår udendørs på forskeligt terræn, er det vigtigt at klæde sig på herefter. Turen er IKKE egnet for dårligt gående.
Turen inkluderer kørsel, entreer, morgenbrød og kaffe/the på udturen og frokost.