Om dette arrangement

Lokalitet
Røsnæs havn
Røsnæs havn
4400 Kalundborg
Danmark
Tid
21:00 - 23:00
Pris
200 Kr
Target
For alle
For alle

Petri/Hannibal Duo - Danmark´s Tour 2018

16.06.18
Vær med til at fejrer Michala Petri,- som i juli måned kan fejrer sin 60 års fødselsdag med en storstilet koncert i Tivoli´s koncertsal med Tivolis Symfoniorkester. Michala Petri har siden hun i 1975, som bare 17 årig færdiggjorde sin uddannelse i Tyskland, begejstret publikum over det meste af verden med sin unikke musikalitet og virtuositet.

Vær med til at fejrer Michala Petri,- som i juli måned kan fejrer sin 60 års fødselsdag med en storstilet koncert i Tivoli´s koncertsal med Tivolis Symfoniorkester. Michala Petri har siden hun i 1975, som bare 17 årig færdiggjorde sin uddannelse i Tyskland, begejstret publikum over det meste af verden med sin unikke musikalitet og virtuositet. Det er blevet til langt over 4.000 koncerter fra de mindste kirker i Danmark til de største koncertsale som Carnegie Hall i New York og Suntory Hall i Tokyo, med verden førende orkestre, musikere og dirigenter. Hun har også modtaget et væld af priser, - bla. Sonningprisen,- og er af Dronning Margrethe ll, blevet tildelt Ridderkorset af 1. Grad.


Michala Petri kan i foråret og sommeren 2018 opleves i det unikke musikalske partnerskab Petri/Hannibal Duo, som i 2017 kunne fejre 25 års jubilæum. Duoens repertoire spænder fra den tidlige renæssancemusik, over barok, klassisk, og romantisk musik til den nutidig musik, hvoraf meget er skrevet til Petri/Hannibal Duo. Sammen har de spillet mere end 1.500 koncerter rundt i verden, - og udgivet 7 CD´er sammen. Deres seneste album ”Garden Party”, om hvilken den store Engelske avis Daily Mail i en 5- stjernet anmeldelse (maximum) skrev, udkom 1. september 2017.


 “Michala Petri is the world’s leading recorder player, and more fun can be found on her latest album, Garden Party, with her long-term musical partner, the guitarist Lars Hannibal. Hearing Petri’s dazzling virtuosity, it’s hard to remember that this delightful music comes from the much-derided recorder that we all hated so much at school.  It’s the sort of music you want to listen to over and over again. And I did”. David Mellor August 20th 2017
Kristeligt Dagblad gav 5 stjerner og skrev bla. under overskriften ET MUSIKALSK SØLVBRYLLUP:
”Det er nok værd at fejre – og det sker på smukkeste vis med en cd, der har fået titlen ”Garden Party”. En herlig CD i OUR Recordings´ stilsikre layout og fortræffelige lydkvalitet”. Peter Dürrfeld, 6.september 2017.

Petri/Hannibal Duo an i 2017 fejrer deres 25 års jubilæum. I det kvarte århundrede har duoen spillet mere end 1.500 koncerter i førende koncerthuse, festivals samt på TV/Radiostationer i Europa, Asien, USA, Canada, Mexico, Mellemøsten og i et stort antal danske kirker. 25 års jubilæet fejres med en række koncerter rundt i de danske kirker.

Sammen har de udgivet 7 internationalt anmelderroste og prisbelønnede CD´er,- deres seneste ”Garden Party” en ”Jubilæums CD”  udkom i september 2017 med karakterstykker af bla. Carl Nielsen, Edward Grieg og Asger Lund Christiansen, Edouard Lalo og Lars Hannibal.

De to musikere er ”still-going-strong” med mange nye projekter og koncerter forude.
Michala har flittigt gang i solistkoncerter med orkester eller kor rundt om i verden, optrædender med videoinstallationer, improviserede koncerter, samt cd-optagelser.
Hannibal optræder jævnligt sammen med Ghita Nørby, og står bag pladeselskabet OUR Recordings, som på bare 11 år har markeret sig stærkt internationalt, med adskillige Grammy-nominerede og prisbelønnede CDs.

En koncert med Petri/Hannibal Duo er en rejse i den populære klassiske musiks forunderlige verden. Duoen har med deres fælles store erfaring udviklet en ligefrem, uhøjtidelig og stærkt kommunikerende koncertform, hvor de med korte introduktioner guider publikum til forståelse af det særlige ved de enkelte værker.

Programmet til jubilæumskoncerterne vil holde sig inden for det klassiske, og Michala vil spille på et bredt udvalg af sine mange typer blokfløjter. Programmet vil være meget varieret,- også geografisk og tidmæssigt. Flere af stykkeren vil være ”karakterstykker” og andet musikken vil have folkemusikinspiration. Begge musikere vil også spille solo.

Petri/Hannibal Duo spiller et program som er:
Smukt – Virtuost – ”Barokt” – Humoristisk – Seriøst – Uhøjtideligt – Gammel - Nyt
Tysk – Italiensk – Argentinsk – Dansk – Norsk – og måske Kinesisk 
Komponisterne vil være bla. Bach – Händel – Piazzolla – Grieg – Carl Nielsen - Hannibal og Petri

Programmet henvender sig til alle aldre.

www.michalapetri.com                   www.ourrecordings.com                       www.larshannibal.com

En journalist skrev:
”Samtaler, samvær og kommunikation er nøgleord i Michala Petris og Lars Hannibals univers. Den stadige dialog - med sig selv, med hinanden og med publikum - er altafgørende for at skabe den oplevelse, uden hvilken musikken blot er nogle noder på et stykke papir.

Når man som de to har nået den musikalske modenhed og tekniske overlegenhed, flytter fokus sig uvægerligt. Ud i rummet, ud i salen. Og det i en sådan grad, at kontakten til publikum nærmest er håndgribelig. De fanger atmosfæren og spiller med den, og derfor er en koncert med Michala Petri og Lars Hannibal en oplevelse udover det almindelige. Én af den slags oplevelser, hvor publikum føler, at der er blevet slået nogle strenge an inden i dem selv.

Michala Petri har forlængst etableret sig som en af verdens førende instrumentalister, og med Lars Hannibals brede erfaring som med- og modspil formår de to at skabe en enhed, som har vakt opmærksomhed over store dele af verden.

Med den største respekt for musikken og koncertformen evner Michala Petri og Lars Hannibal at frembringe den naturlige afslappethed, som er en forudsætning for en helt åben modtagelse og oplevelse af musikken”